Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en ren tyskfølende Befolkning op til den yderste Grænse« — sagde
en Hjemmetysker ved en festlig Lejlighed, og Skolen arbejder
hensynsløs og med voksende Iver paa denne Opgave. Rustet til
Tænderne har den kastet sig over de sønderjydske Hjem for at
fravriste dem den kommende Slægt, og vor Nationalitet trues fra
den Kant af Farer, som vi maa se dristig under Øjne. Størst er
Faren i vore Byer og syd paa i de blandede Distrikter, hvor lange
Tiders Muldvarpearbejde har overskaaret det danske Maals fine
Trævlerødder. Her har Oldenborgernes faderlige Regimente vænnet
Folket til Modersmaalets Vanrøgt, og hundreaarige
Germaniserings-forsøg gennem Skolen har sløvet Øjet og slappet Modstandskraften
overfor vor Tids energiske Denationaliseringsarbejde. Den gamle
Angler ved Lærernes Pryglestraffe fremkaldte og af den
slesvig-holstenske Agitation fremhjulpne Uskik: at tale Tysk med Børnene
for Skolens Skyld faar saa smaat Indpas i enkelte Landsbyer nord
for Flensborg og i de vestlige Strøg over mod Læk, samt i alle
vore Købstæder, hvor man blind for Faren leger med Ilden, til
den svier Hytten af. I Landsognene længere nord paa er der ganske
vist ogsaa Fare, men der er Skolerne mere isolerede, og ikke byggede
paa smitteførende Jordbund. Der finder man en større
Selvstændighed, en større Selvbevidsthed og et mere lydhørt Øre for
det indtrængende fremmede Maals Lyde. Der kan man let afværge
Skolens Angreb i den første Menneskealder.
Samtidig med, at vor Lærerstand er bleven germaniseret,
og Tysken har trængt sig ind i Skolerne helt op til Kongeaaen,
er Modersmaalet bleven banlyst fra talrige Skoler syd paa.
Sprogordningen af 1850 og følgende Aar blev fuldstændig kuldkastet
under sidste Krig. Tysk Undervisningssprog indførtes i alle vore
Købstæder, og Grænsen for helt tysk Kirke og Skolesprog rykkede
med én Gang op til Linjen Flensborg—Tønder. Denne
Grænselinje har Kirkesproget væsentlig endnu; Skolesproget har derimod
rastløs arbejdet sig frem imod Nord fra Aar til Aar, og der er
naaet store Resultater. Nu er Modersmaalet banlyst fra alle
Skoler, der ligger syd for en Grænse, som gaar fra Flensborg
Fjord op nord om Uge Sogn i Aabenraa Amt, derefter syd om
Dele af Tinglev Sogn, gennem Ravsted og Bedsted Sogne til
Landeby nord for Løgumkloster og der fra syd om Møgeltønder og
Daler til Vesterhavet. Nord for denne Grænse har desuden enkelte
Enklaver som Ketting paa Als og Ladegaardskov i Sundeved faaet
tysk Skolesprog. Særlig siden 1878 er Dansken fortrængt af tal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>