- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
496

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Preusserne i Sønderjylland er yderst mistænksomme og
altid kampberedte, naar de danske Sønderjyder slutter sig sammen
om én eller anden Sag, og dobbelt, naar der viser sig en
Indflydelse nord fra. Det er aldeles ligegyldigt, paa hvad Omraade
den gør sig gældende — er den af nordisk Rod, saa ved man,
at den har national Betydning, og man erklærer den Krig paa
Kniven. Derfor møder vi overalt Politi- og Retsforfølgelser, imod
Landboforeninger som mod Frimenigheder, mod Foredragsforeninger
som mod Pressen og Sprogforeningen. Naar Lov og Ret ikke
slaar til, udsteder man vilkaarlige Politiforbud, og haarde
Straffedomme tager fat, hvor Udvisningsordren er magtløs. Overalt
Vilkaarlighed og Brutalitet. Overalt den største Ligegyldighed for
Folkets Interesser og Velfærd. Der sidder en Jærnvilje til Rors,
og hensynsløst styres der mod det ene Maal: Sønderjyllands
Germanisering.

Vor nationale Kamp er indtil i de senere Aar overalt bleven
formet af Troen paa en snarlig Genforening med Danmark; men
dersom vi ikke skal kvæles under det tyske Favntag, saa maa
Kampen fremtidig have et andet Grundlag, og det vil den faa.
Vi unge venter ikke Genforeningens Dag i den nærmeste Fremtid,
men forbereder os paa at føre en langvarig Nationalitetskamp.
Og Grundlaget for den vil blive Bevidstheden om, at den
gælder Eksistensen.

Som før sagt, er to politiske Retninger fremherskende blandt
de danske Sønderjyder siden 1879. Man har kaldt dem
»Eds-nægtere« og »Edsaflæggerec, fordi det var Edsspørgsmaalet, som
skilte dem ad. Vi unge, som er fostret under Fremmedherredømmet,
slutter os ikke ubetinget til nogen af disse Retninger, men stræber
efter at tage det bedste fra begge Sider. »Edsaflæggerne* har
Øje for, at der maa føres en langvarig Kamp, og det sympatisere
vi fuldt ud med, men de overser for en Del de store Farer, som
truer den opvoksende Ungdoms Nationalitet, og Nødvendigheden
af at modarbejde Farerne energisk fra første Færd af. De tror, at
Ungdommen uden videre kan træde i den ældre Slægts Fodspor
og føre den nationale Kamp med samme Dygtighed, som de to
sidste Slægtled af Sønderjyder har gjort, men overser derved, at
de Forhold, hvorunder de unge er opvoksede, delvis har maattet
præge dem. Ungdommen staar i Fare for at blive fremmed over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free