Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde villet, og at mange gaar omkring som Patienter, der kun
mangler medfødt eller erhvervet Viljestyrke for at komme sig.
Der er ganske vist Felter indenfor Kunstens Omraade, hvor
man undertiden ser enkelte glimrende Begavelser opnaa Berømmelse
uden nogen tilsyneladende større Anspændelse af Viljen; men
Hæderspladserne i Kunstens Tempel indtages dog af dem, der har
naaet Højdepunktet gennem den store og vedholdende Villen, der
overalt er en Maalestok for et Menneskes Livskraft. De berømte
Mænd bliver berømte, fordi de ikke vil være ukendte, de bliver
gamle fordi de ikke vil dø.
De største Aander arbejder ogsaa meget ofte
betydelig lettere end andre. Ser man nøje til, vil det vise
sig, at de slider mindre for at frembringe det store Værk, end
de fleste andre for at frembringe det langt ringere. Det største
Arbejde frembringes i Reglen lettest; det er netop et af Geniets
Kendemærker at det virker næsten avtomatisk. Det store Genis
Virksomhed er næsten som en naturlig Funktion. En Tietgen
tumler sine mangfoldige og forskelligartede store Selskaber og
Forretninger med langt større Ro og med mindre Kraftudfoldelse
end mangen en lille »Grosserer« sin ubetydelige »Geschäft«. »Smaat
Tryk trætter Øjet og Bagateller irriterer Sindet mest«, hedder et
fremmed Ordsprog, og det er ogsaa som om
Gnidningsmodstanden tiltager jo nærmere paa Livet Tingene rykker. Geniet er
som oftest af Naturen i høj Grad virksomt, men Virksomheden er
som Legatospil paa en Violin fra en gammel italiensk Mester.
Betragter man nøjere ovenstaaende Liste vil det ses, at
uagtet Mænd som Tordenskjold, Struensee og Lundby blev
voldsomt bortrevne allerede i 30 Aars Alderen. Mænd som Joh.
Evald, H. Wessel, J. P. Jacobsen, S. Kierkegaard, Steno
og Daniel Rantzau døde forinden eller i 40 Aars Alderen, og
Griffenfeldt blev livsvarig fængslet da han var 40 Aar, naaede
de ikke desto mindre alle Berømmelsens Tinde, nogle af dem endog
flere Aar før deres Død.
Derigennem ledes man til den lige saa uventede som
interessante Iagttagelse, at det samme vilde have været Tilfældet med
næsten alle de øvrige paa Listen, i Fald de ligesom de nævnte var
døde inden de havde naaet de halvtreds, ja ikke faa inden de var
bievne 35 Aar. De ganske faa virkelige eller tilsyneladende
Undtagelser fra Reglen er Fru Gyllembourg, der først optraadte,
da hun var omtrent 50, Hauch, der skrev gode Ting i sil 70de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
