Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undtagelserne fra Loven er i Tænkningens, Opdagelserne;
og Opfindelsernes Verden yderst sjældne1). Ogsaa i Digtekunsten
har den senere Alder kun lidet af allerførste Rang at opvise, ti
ogsaa her udgør Tanken Kærnen, og de gamle er ikke Tænkere.
I de øvrige Kunstarter findes derimod ikke faa tilsyneladende
Undtagelser, ti der gælder ikke det samme om Gentagelser som i
Tankens Rige. En Tanke én Gang udtrykt er gammel. Bacos
eller Kants Filosofi kan kun skrives én Gang; at skrive den om
og præsentere den endnu en Gang i ny Dragt vilde vidne om
aandelig Nød. Men ligesom i en moderne Opera de samme
Grundmotiver atter og atter udvikler sig, udarbejdes og snos ind i
hverandre uden at vort Øre trættes, saaledes kan Maleren eller
Billedhuggeren, der kun appellerer til vore Sanser og Følelser,
udføre sine oprindelige Ideer Gang efter Gang og virke betagende,
naar den nye Form blot er skøn og interessant.
Mange store Forfattere f. Eks. Voltaire, Johnson eller
Rousseau, har ført deres bedste Tanker i Pennen inden det
40de Aar, men deres Stil var bedst i en senere Alder. I
Videnskaben, ja ogsaa i den bildende Kunst gælder noget lignende.
Ligesom Harvey først i sit 50de Aar offentliggjorde den
epokegørende Opdagelse — Blodets Kredsløb — som han bevislig havde
gjort mindst 12 Aar forinden, eller Darwin, der i omtrent samme
Alder nødtvungen fremkom med sin allerede 17 Aar forinden fuldt
formede Hypotese, saaledes har Michel Angelo og Christopher
Wren sandsynligvis kunnet vente et kvart eller et halvt
Aar-hundrede inden de gav deres Ideer Udtryk i Peterskirken og i St
Paul. Men det Tidspunkt, paa hvilket de Ideer — der saa længe
laa og ventede paa deres videnskabelige eller kunstneriske Udtryk
‘) Benjamin Franklins Forklaring af Lynet og Opfindelsen af Lynaflederen er
vistnok det eneste Tilfælde foruden den nulevende Pasteur, hvor
en stor videnskabelig Opdagelse virkelig er bleven gjort i Alderen
omkring 50. Franklin blev S-L Pasteur (f. 1822) begynder ved del
36te Aar at fremkomme med den lange Biekke store Opdagelser, om
Øllets Bevaring, Eddikedannelsen, Sygdommen hos Silkeormen og
den-Forebvggelse. etc., som afbrydes af enHjærnesygdom med Lamhed i
Legemets ene Halvdel. Men senere har han fra 1877 til 1880
— altsaa i en Alder af 58 Aar! — gjort en af de største, ganske
sikkert epokegørende, Opdagelser i Lægekunsten, den nemlig, at nian
ved en særegen Metode kan omdanne ondartede SmitstofTer til
godartede, og benytte disse til at forebygge visse Sygdomme med
(Vakd-nation).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
