Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rømte Nat, han tilbragte hos Steffens, hvorefter han gik hjem og
skrev »Guldhornene«.
I sit Levnet fortæller Evald: Det er næppe to Aar siden,
at min Arendse (hans Ungdoms Elskede, som blev gift med en
anden) kom til mig, da jeg laa i min ensomme Hytte uden andet
Selskab end min Kummer og mine Smerter. Blege og indfaldne
var den dejliges Kinder, og en mat Gnist af den mig saa bekendte
Ild skinnede endnu kun i hendes Øjne. Med Kummer i hvert et
Træk, med en kæmpende og uovervindelig Højhed gik hun hen
til mit Leje og lagde Spidsen af Fingrene paa min sitrende
Haand. »De forrige Tider er forsvundne Evald!« sagde hun og
gik hastig bort.
Er dette ikke en Hallucination? Alt tyder derpaa.
Personerne i mit Værk, skriver Gustave Flaubert til
Taine, afficerer mig og forfølger mig, eller rettere de og jeg smelter
sammen til et. Medens jeg beskrev hvorledes Emma Bovary tog
Gift, havde jeg en saa stærk Arseniksmag i Munden og mærkede
saa heftige Forgiftnings Symptomer, at jeg to Gange kastede op,
hvad jeg havde spist.
Balzac gav en Dag Madame Delphine Gay en levende
Beskrivelse af en dejlig hvid Hest, som det var hans Agt at forære
Sandeau. Nogle Dage efter troede han faktisk at have foræret
ham den og spørger ham, hvad han synes om den. Først da den
forbavsede Ven bestemt benægter at have modtaget nogen Gave,
gaar det op for ham, at han tager fejl.
1 denne Slags Abnormiteter er det intellektuelle
Funktionsforstyrrelser, der er de overvejende. I en anden Art af
Tilfælde nærmer vi os mere den Tilstand, som er bleven kaldet
moral insanity. En udpræget, almindelig, Irritabilitet og Haand
i Haand med den visse Emotioners uforholdsmæssige Trivsel og
deciderede Herredømme, er Kendemærket her. En Form, man
hyppig træffer, er ustyrlig Heftighed og en stærk Fremtræden af
Jeget paa Bekostning af andres berettigede Krav og Interesser,
saa udpræget, at man kunde fristes til at benævne Fænomenet
moralsk Hallucination. Slaaende Eksempler herpaa blandt
de allerstørste afgiver Handel og Beethoven, Voltaire,
Dante, Rousseau, Byron, Swift og Carlyle, ja endog
Filosofer som Herder og Schopenhauer. Af vore egne kan
nævnes Tyge Brahe, som var i Besiddelse af et yderst irritabelt
Temperament, og hvis Selvfølelse var abnormt udviklet. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
