Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tydeligste Mænd, der har været plaget med nervøse Sygdomme
eller Sygdomme i hvilke det nervøse Element er fremtrædende. De
psykiske Udslag er naturligvis ikke nær saa udprægede som hos
sindssyge, men de er dog beslægtede. Et stort Antal er døde af
Sygdomme i Nervecentrene. Pascal, som hele sit Liv led af
Funktions Forstyrrelser i Nervesystemet endte med at blive
paralytisk. Kepler og Cuvier, to af Videnskabens allerbetydeligste
Mænd, døde af Hjærnesygdomme, Rousseau af Apopleksi.
Mozarts tidlige Død var foraarsaget ved en Hjæmesygdom, som
allerede havde røbet sig ved Hallucinationer, Besvimelser og
Kramper. Ogsaa Mendelssohn døde af nervøs Apopleksi. Heine
var i 7 Aar lænket til sin Mattras som en Følge af en kronisk
Rygmarvssygdom. Moliere led af Krampe fra Tid til anden,
saa at han i fjorten Dage ad Gangen helt maatte afholde sig fra
Arbejde. Alfieri, hvis abnorme mentale Symptomer allerede er
bievne omtalte, havde ligeledes periodiske Anfald af samme Art.
Paganini, Verdens berømteste Violinspiller havde som Dreng
Anfald af Katalépsi og led i en senere Alder ligesom den fint
organiserede S c h i 11 e r, af Besvimelser og Krampetil fælde. G u s t a v e
Flaubert var belastet med en epileptisk Nevrose, som fik sit
første store Udslag i hans 22de Aar, og som tærede paa hans
Livsnerve i en uhyre Grad. Han turde ikke gaa ud uden
Ledsagelse af Frygt for et Anfald og blev derfor tilsidst ganske
ubevægelig1). Jules de Goncourt døde af en Nervesygdom, og
Ivan Turgenjews Aand omsløredes paa Slutningen. Henri
Beyle døde af Apopleksi. Ligesaa de danske Malere Marstrand
og Ernst Meyer.
Det er jo naturligt at sygelige Tilstande af denne Art er
endnu langt almindeligere i Nutiden end i tidligere Tider. Ti
ikke alene er nervøse Sygdomme langt hypppigere hos alle
Hjærne-arbejdere, men der er faktisk opstaaet nervøse Sygdomme, som
ikke fandtes tidligere*). Nervøse Hovedpiner og nervøse Dyspep-
’) Man lægge Mærke til den fremtrædende Rolle den epilektiske Nevrose
har spillet paa forskellige af Livets højeste Omraader. Hos den geniale
Mystiker Swedenborg faar den sit Udslag i hans Visioner og udpenslede
Fremstillinger af Helvedes Kvaler, hos Muhamed, Napoleon og Paulus
er den bleven til storartet Energi, og hos Flaubert møder vi den som
Tilbøjelighed til fortrinsvis Dvælen ved pinlige og frastødende Æmner.
’) At den med Civilisationen stigende Nervøsitet i højere Grad skulde fordre
„grelle Farver og illuderende Virkninger, larmende Musik og nervepirrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
