Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
groft organiserede eller mere flegmatiske Naturer styrer dumdristigt
blindt paa, indtil de kastes ind paa Skæret, maaske som
haab-løse Vrag.
Darwin, som var velhavende, trak sig efter sin Hjemkomst
fra sin Rejse omkring Jorden — paa hvilken han aldrig var helt
fri for Søsyge — tilbage ud paa sin Landejendom, hvor han
aandede nervestyrkende frisk Luft og kun levede for sine Studier,
sin Familje og sine Dyr og Planter. Holberg, der i sine yngre
Aar var mindre heldig stillet som uformuende Københavner, var
nødsaget til at indrette sit Liv ganske systematisk for blot at leve
nogenlunde i Fred for sine Nerver.
Han var spinkel og legemlig svag fra sin Ungdom af.
»Hovedpine var hans daglige Plage og Maven var hans
Tugtemester, værre end ti Xantipper. Han levede indgetogen og regulær,
fordi han ikke kunde leve overdaadig; han drak kun Vand, ti
han taalte ikke Vin, der var ham værre end Gift«. Hver Dag
maatte han levere Kokkepigen en »Køkkenseddel« for at undgaa
hvad vi nu til Dags kalder »nervøs Dyspepsi«. »Han er
Hypokondrist, miltsyg, og det er kun en ringe Trøst, at denne
Svaghed er lærd og fornemme; men han er tillige af Naturen saa
hidsig, at han ikke kan styre sine Affekter eller beherske sit
Aasyn; enhver kan se paa ham, om han er fornøjet eller vred.
Hans Sind gaar om i en Cirkel, saa at han vekselvis er glad,
sorrigfuld, frygtsom, modig, fyrig, sløv, nidkær, ligegyldig.« »Skøndt
han var rig gik han altid til Fods fordi hans Sundhedstilstand
fordrede det«
Ved Hjælp af ovenstaaende Autobiografi skulde man kunne
konstruere hans Portræt, som des værre ikke foreligger ganske
paalidelig. Han maa have været spinkelt bygget men vel formet,
Ansigtet ovalt og lille i Forhold til Hjærneskallen, med fint
mejslede Træk, fint buet Næse, lange tynde Fingre og smalle
Fødder. Hvis Parykken ikke skjulte hans Isse vilde vi rimeligvis
opdage, at Haaret var mørkt fint og blødt, og at han tidlig blev
skaldet. Øjnene store og sandsynligvis mørke, Blikket skarpt og
bestemt. Stemmen har næppe været stærk, men klar og
gennemtrængende. Han har vistnok talt hurtigt og til sine Tider meget,
til andre Tider været ganske indesluttet og tavs. Han har kort
sagt haft det nervøse Temperaments gode Egenskaber og Sejghed
sammen med de fleste af dets Svagheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
