Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: En literær Vandprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vil det gaa saaledes?
Ja med de fem eller seks af Bøgerne.
Det vil vise sig, at Kunst alligevel i al Hemmelighed anses
for Hekseri, og at Menneskene endnu fremdeles ikke har andet
Middel til at kende Troldmanden fra den almindelige Mikkel, der
gør ham Kunsten efter, end en rent mekanisk anstillet Prøve.
Man ryster Bøgernes Indhold ud i de for Haanden værende
Hjærne-kister, lader det staa Sommeren (henholdsvis Vinteren eller Aaret,
endog flere Aar) over, og hvad der i den Tid ikke er sunket
uhjælpelig til Bunds, men endnu lever i det Lag af Hjærneceller,
der har med Tanker, Følelser og Viljesytringer at gøre, det er
man tilbøjelig til at indrømme Navn af Kunst. — Man er kommen
saa vidt, at den, der kan hekse, sættes i højere Rang end den,
der intet formaar i saa Henseende. - Og det Nederlag, den
enkelte Forfatter kan have lidt ved Anmeldernes hurtige
Retsforfølgning, saa vel som den Sejer, han kan have vundet, staar
ofte ikke i nogen som helst Forbindelse med Udfaldet af denne
Tidsprøve, der er traadl i Stedet for Vandprøven.
Men denne sidste var dog nemmere.
Efterfølgende Anmældelse er et Forsøg paa en Prøve af
den nemmere Art.
Det er Pontoppidan og Woldemar, der holder sig
oppe, de andre drukner. Af disse sidste er det igen Hermansen
fra Bergen, der længst formaar at kæmpe for Livet.
Han har begaaet en besynderlig Fejl. Det synes ikke at
have været ham klart, at Kunst er Meddelelse, og at Sagen
ikke er afgjort med, at han har set og husket og skrevet adskillige
Ting op. Det gælder om at fortælle.
Hr. Hermansen har ladet sine Optegnelser trykke, og det
kan jo være behageligt for ham selv, særlig hvis hans Haandskrift
ikke er tydelig, men for Læserne har det ikke stort at sige, fordi
der i disse Optegnelser ikke staar synderlig mere, end der t. Eks.
er at finde i en eller anden af en Historiker udgiven
Regnskabsbog. Det er ikke enhver givet at kunne opføre i Tankerne en
forhistorisk Bygnings Ydre og Indre blot ved at faa forelagt en,
maaske tilmed, mangelfuld Liste over Udgiftsposterne til Bygningen,
og paa samme Maade lærer man ikke et Bygdeliv at kende,
fordi man faar Stumper og Stykker af nogle i Bygden forefaldne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
