Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: En literær Vandprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg vanker til den Birkelund,
hvor hvide Stammer staar som stærke Piller;
der hører jeg en Præken sund,
talt af Vorherres egen Mund,
i Droslens og i Nattergalens Triller.
Men der er for mange i samme Rytmegang paa de 239 Sider,
hvoraf Bogen bestaar, og dertil en Vrimmel af Ord, som ikke paa
nogen Maade danner Vers. Hr. Røse behager sig i en bugnende
Svada uden Ynde eller Poesi. Det meste er et Triptrap, som
Drachmann, Ibsen, Bjørnson og adskillige andre har gjort meget
bedre, og hvad værre er: der synes ikke at være en eneste
første-haands Stemning i det alt sammen. Man kan slaa op i Bogen, hvor
man vil, aldrig er der et Udtryk eller en Tanke, som binder. Man
har bestandig læst noget lignende før. Og selve Æmnet skal heller
ikke fange Opmærksomheden: en ung Mand har drømt om en
Falkeprinsesse (sic) og vil ud i Verden for at vinde hende. Efter
forskellige Fata og Anfægtelser, som hundrede Gange har været
skildret før, sætter han saa tilsidst Livet ind paa den overmaade
tomme Opgave at blive en underdejlig, men højst umoralsk
Prinsesses Mand. Hvad det er, der i denne Levning fra de gamle
Mandfolkeforestillinger om, at man praler nok saa godt med i sit
Eje at have en smuk Kvinde som en dito Hest og Sabel, endnu
fremdeles kan faa Pennene paa Gang, er det næppe Umagen værd
at undersøge. Noget egentlig »sædeligt« synes der ikke at ligge
til Grund for denne nye Begejstring for den kvindelige Skønhed.
Ikke desto mindre paakalder den unge Mand i »Rejsekammeraten«
Gudfader »for Jesu, din Kærligheds Skyld«, da han ved et
Tryllemiddel forsøger at faa Prinsessen gjort skikkelig. Elsket Utysket
har han lige fra det Øjeblik han saa hende.
Du er skøn i din Vrede og herlig i din Harm. —
Jeg skal vugge dig, jeg skal vugge dig saa trygt i min Arm,
Jeg skal bære dig saa højt over Vejens Stene,
at intet skal støde din Fod,
jeg skal kranse dig med Blomster og grønne Grene —
Du er skøn! — Guds hellige Blod!
siger han til hende, umiddelbart efter at hun har plejet Omgang
med en Trold og for sin Fornøjelses Skyld taget Livet af alle sine
Friere. — Det er underlige Mandfolk, der skrives Vers om nu for Tiden.
Hr. Røses Rejsekammerat er kommen for sent, »Der var
engang—«, »Prinsessen og det halve Kongerige« o. s. v. er
uheldigvis gaaet forud. Bogen falder til Bunds uden Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
