Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hendes Terners sildige Arbejden med Ulden ved Lys.«
Overhovedet kan det vist ikke betvivles, at Opholdet i den lille afsides
Købstad med det stærkt udviklede Særpræg hos Madvig har skærpet
Sansen for de smaa græske og italiske Republiker, hvor Staten og
Kommunen faldt sammen, og som saa at sige dannede det
oprindelige Cellevæv, hvoraf Oldtidens store Statsorganismer voksede
sammen.
Mellem disse Omgivelser, i et tarveligt, men kærligt og rent
Hjem, tilbragte Madvig 13 lykkelige og frejdige Bamdomsaar.
Han var en ivrig Deltager i Kammeraternes Slædepartier ned ad
Klippeskrænterne og især en dygtig Svømmer, men paa den anden
Side viste der sig ogsaa allerede i den unge Alder Spor af et
vaagnende Følelses- og Fantasiliv, en ubestemt melankolsk Drømmen,
som de færreste ville have tiltroet den senere saa jævne og
ædruelige Kritiker. Han mener, at dels de mægtige Naturindtryk, dels
den herskende Overtro havde væsenlig Del i denne romantiske
Retning. Den Undervisning, som den senere store Overskolemester
nød, var af den allertarveligste Art og kunde ikke fremkalde
Tanken om en Videnskabsmands Løbebane hos den opvakte Dreng.
Langt snarere syntes det, som om han en Gang vilde komme til
at afløse Faderen i det lille Embede som Byskriver i Svanike, der
gennem 3 Slægtled var gaaet i Arv i Familjen, og allerede var
han begyndt at hjælpe Faderen med Protokolføring og andre
juridiske Forretninger, ja at vikariere for ham under hans Sygdom,
da Faderens Død lukkede denne Udsigt. Samtidig var der ved
Læsning af Bøger, der tilfældig faldt ham i Hænde, hos Sønnen
vaagnet en ustyrlig Længsel efter en højere Dannelse, og da en
rig bornholmsk Dame traadte hjælpende til, blev den unge Madvig
1817 sendt til Frederiksborg lærde Skole.
Madvig omtaler sin Rektor Bendtsen med stor Pietet, men
skjuler dog ikke, at denne Filolog var saa lidt fulgt med Tiden,
at han ved 1820 endnu ikke havde faaet Øje paa den
Oehlen-schlägerske Digtning. I 3 Aar gennemgik Madvig samtlige Skolens
Klasser og blev derpaa Student med Udmærkelse. Det er tydeligt,
at han kun med blandede Følelser saa tilbage paa dette Afsnit af
sit Liv. Fattigdom havde lagt sit haarde Tryk paa ham, og det
Hus, hvor han med nogle Kammerater havde sit Ophold, bød kun
en ringe Erstatning for det Hjem, han havde forladt. Heller ikke
af Universitetet, hvortil Madvig afgik i 1820, faar man noget
synderlig lysteligt Billede. Den materielle Fattigdom, hvori den
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>