Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Universiteter i Tyskland, Frankrig og Italien, der havde vist
ham Respekt, og derpaa bad sine unge Landsmænd om at følge
de fremmedes Eksempel, saa forstod Madvig ved sin alvorlige,
bramfri Dygtighed og Energi ikke blot at holde sine egne Timer
fri for enhver Forstyrrelse, men ogsaa, naar det kneb for
Kollegerne, at genoprette deres vaklende Autoritet.
Men Hovedvirksomheden for Madvig var naturligvis
Forelæsningerne for de filologiske Studerende og den dermed
sammenhængende literære Produktion, og her komme vi da til
Spørgs-maalet om Madvigs videnskabelige Betydning og Fortjænester.
Den Videnskab, som han havde valgt sig, var jo en gammel,
uhyre gennemarbejdet Videnskab med ringe Udsigt til ved nye
store Fund at faa sit Omraade betydelig udvidet. I Aarhundreder
var et Overmaal af menneskelig Flid og Aandskraft blevet anvendt
paa dette Felt af Viden, medens andre laa ganske udyrkede hen.
Men al’ denne Flid, der naturligvis for at skaffe sig Stof havde
udstykket Opgaverne i det uendelige og derved tabt de store
samlende Hovedspørgsmaal af Sigte, havde i Tidernes Løb afsat
mægtige Lag af forkerte Fortolkninger og løse Formodninger hen
over den antike Overlevering og paa mange Punkter skjult den
eller gjort den ukendelig. Her er Madvigs første store Fortjæneste
af Videnskaben: der er næppe nogen, der kan rose sig af at have
foretaget en saadan Udskylning af Filologiens forsømte Oksestalde
som han. Overalt, hvorhen han rettede sin Kritiks kolde, klare
Straale, løsnede de fremmede Skorper sig, og den oprindelige
Overlevering kom til Syne. Og man maa ikke tro, at disse
fremmede og skæmmende Aflejringer alene stammede fra de
Aarhundreder siden Renæssancen, hvor der var en filologisk
Videnskab her i det vestlige Europa. Nej, selve de gamle Tekster ere
jo før Bogtrykkerkunstens Opfindelse bievne overleverede fra Slægt
til Slægt gennem Afskrifter og Afskrifters Afskrifter, og naar man
husker, at disse, i alt Fald i den ældre Tid, ingen
Interpunktionstegn kendte, ikke skilte Ordene ad og ikke gav Øjet nogen
Vejledning ved Anvendelse af store og smaa Bogstaver, vil man
forstaa, at der efterhaanden maatte fremkomme en uendelig Mængde
Forvanskninger, som det er Opgaven for vore Dages Tekstkritik
saa vidt muligt at fjærne. Paa dette Omraade var Madvig
beundringsværdig. Medens man før kun havde anvendt et temmelig
vilkaarligt og subjektivt Skøn over, hvilke af Haandskriftemes
Læsemaader man skulde foretrække, uddannede han en fast og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
