Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i »Fædrelandet* for 4de Februar), rettet mod Principerne 1
Reskriptet af 28de Januar, der først henledede den offentlige
Opmærksomhed paa Madvig som en politisk Mulighed. I Sommerens
Løb blev han valgt til Rigsdagsmand for Bornholm, og det
æven-tyrligt bevægede Aar havde endnu ikke naaet sin Afslutning, da
han, faa Uger efter den grundlovgivende Rigsforsamlings
Sammentræden, udnævntes til Kultusminister i det af Grev A. Moltke
dannede Novemberministerium. Det er ikke min Hensigt i disse
korte Bemærkninger at komme ind paa en Skildring eller
Bedømmelse af Madvigs politiske Virksomhed, saa meget mere som
jeg véd, at en i vor Historie langt bedre bevandret vil optage
dette interessante Æmne til Behandling i nærværende Tidskrift.
Kun kan jeg ikke nægte mig at anføre det skønne og
karakteristiske Sted, hvor Madvig, efter uforbeholdent at have skildret
sig selv og sine Kolleger en for en som nogle temmelig
besynderlige Statsmænd og Ledere af et Folks Skæbne under de
vanskeligste Forhold, Pag. 149—150 skriver: »Naar jeg nu ved i
Erindringen at sammenfatte Totalbilledet af det Ministerium, om hvis
enkelte Medlemmer jeg her har talt, og ved at maale den deri
samlede politiske Dygtighed stundum kommer til at tænke paa de
Ord, hvormed Axel Oxenstjerna opmuntrede sin Søn Jakob, da
denne havde Betænkelighed ved at paatage sig Underhandlingerne
ved Fredskongressen i Munster og Osnabruck: »Nescis, mi fili,
quantilla prudentia mundus regatur«, vil jeg dog dermed
ingenlunde have sat det hele Ministerium eller mig selv lavere end
mange andre konstitutionelle Ministerier, hvori ikke — en sjælden
Undtagelse — en overlegen genial Styrer leder det hele. Det var
et Ministerium af redelige, uegennyttige Mænd, og det blev et
efter de givne Omstændigheder for Landet og sig selv, saa længe
det bestod, lykkeligt Ministerium.« Heri ligger jo tydeligt, at efter
Madvigs Mening var Novemberministeriets Lykke større end dets
Forstand. Og dog var der mellem Ministrene en enkelt, som saå
til Bunds i Situationen og ikke blot forstod, hvilke Farer den til
Trods for den tilsyneladende heldige Udgang af Krigen rummede
i sit Skød, men ogsaa kendte det eneste Middel, der havde kunnet
besværge disse Farer. Men uheldigvis var denne Minister en stille
Lærd, der, som han selv siger, ikke forstod at bevæge sig i det
højere Selskabslivs Former, ikke kunde sætte sig i Forbindelse
med de fremmede Diplomater og ikke besad Ævne og Lyst til at
danne noget om sig, der lignede et Parti. Han havde en Sag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
