Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Menneskene, idet han fremstillede dem, som de i Virkeligheden
vare«. Han stiller den Fejl, som han vil ramme, med saa
skaanselløs Strænghed i Forgrunden, at alle andre Egenskaber hos
den skildrede Person i Sammenligning dermed træde i Skygge
og ikke en Gang Muligheden af en Omvendelse kommer i Betragtning.
Harpagon og Tartuffe besidde ikke den mindste ædle Tilbøjelighed
og give intet Haab om fremtidig Forbedring. Denne ubarmhjærtige
Strænghed finde vi kun undtagelsesvis hos Holberg, f. Eks. i Jean
de France og i det lykkelige Skibbrud. 1 Almindelighed tager
han inderlig Del i sine Personers Skæbne: han vil ikke blot
dømme og straffe, men tillige opmuntre, forbedre og opdrage, og
selv hos Narre som Vielgeschrey og Slyngler som Studenstrup,
forstaar han at opdage sympatetiske og elskværdige Træk. Kun
i ét Tilfælde staar Holberg kold og uden Deltagelse lige overfor
sine Figurer. Naar Digteren med Bevidsthed under en eller anden
Forklædning vil fremstille sit eget Jeg, bliver Skildringen
regelmæssig konventionel og skematisk. Den ædle Poet Philemon i
det lykkelige Skibbrud er næsten lige saa livløs, docerende og
kedsommelig som de ædle Læger i de nyeste danske Skuespil og
den besindige Ovidius i Uden Hoved og Hale, der stedse nøjagtig
holder Midtlinjen mellem Overtro og Vantro, er overhovedet ikke
mere noget Menneske, men en ren Konstruktion, som hverken i
Livet eller i Literaturen har noget Sidestykke. Paa dette Punkt
danner Holberg den stærkest mulige Modsætning til Moliére, der
ikke mere kender til kølig Forstandsmæssighed, saa snart hans
egen Person ligger til Grund for Karakterskildringen: den skuffede
Arnolphe i L’école des femmes, den mishandlede George Dandin i
Stykket af samme Navn, den menneskefjendske Alceste i Le
Misanthrope — alle genspejle de de Kvaler, som deres Ophavsmand
har gennemgaaet, hos dem alle tror man at høre hans forpinte
Hjærtes Slag.
Vi se altsaa, at Holberg ikke, som Legrelle og andre have
ment, lod sig nøje med at forplante den Moliéreske
Karakterkomedie til Norden. Han har omskabt den hele Digtart efter sin
Aand, og paatrykt den sin egen Individualitets Præg. Men han
er ikke bleven staaende ved at udvikle og omforme denne ene
Species; han har ved Siden heraf ogsaa uddannet en fuldkommen
ny, ham ejendommelig Digtart, til hvilken vi hos Moliére
ingensteds finde noget tilsvarende.
Saa vel i Moliéres som i Holbergs Komedier træder ofte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
