Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med sin Elskede, men bliver hentet tilbage og krævet til Regnskab
af den vrede Fader. Da opklares til Slutning alt: den Frøken,
som Leander paa Maskeballet har forelsket sig i, er netop Leonora,
der var bestemt til at blive hans Brud. Maskeballerne have altsaa
netop fremmet Forældrenes Ønsker, de unges Sag har sejret og
de gamle ere slaaede af Marken.
Karakterstykkerne og de sociale Tendenslystspil danne
tilsammen den moralske Komedies Kategori, og denne udgør
som bekendt Hovedsummen af Holbergs dramatiske Virksomhed.
Den moraliserende Hensigt træder snart mere, snart mindre stærkt
frem og er ikke altid med lige Held sammensmæltet med
Handlingen eller Karakterskildringen. I de betydeligste af de
herben-hørende Komedier træder den opdragende Tendens helt i Skygge,
og Stykket viser os i Stedet for Legemliggørelsen af et
almenmenneskeligt Grundforhold. I Jeppe paa Biergel og Den politiske
Kandstøber fører Holberg os Misforholdet mellem Ævne og Vilje
for Øje. Men medens den arme Jeppe ufrivillig bliver stillet for
en Opgave, som han ikke er mægtig og endelig, efter at man har
bragt ham i hans forrige Stand, redningsløst gaar sin Undergang
i Møde, lærer Mester Herman ved det Puds, som man spiller ham, at
indse Utilstrækkeligheden af sine Kræfter og bliver til Slutning ganske
helbredet for sin Daarskab. I Erasmus Montanus og Mascaraden
se vi den evige Modstrid mellem hensynsløs Fremstræben hos den
yngre og stædig Stillestaaen hos den ældre Generation. Ogsaa
her er Grundtanken gennemført paa ganske forskellig Vis. Med
Hovmod og voldelig Brutalitet optræder i det førstnævnte Stykke
Repræsentanten for den nye Tid, hvorfor vi ogsaa til Slutning
med Tilfredsstillelse se ham lide et Nederlag, som i sidste Instans
ikke kan andet end tjæne tit hans eget bedste. I Mascaraden kæmpe
derimod de unge kun for deres gode Ret, saa at vi med Glæde
se dem gaa sejerrigt ud af Kampen. Men deres Sejr er ikke
ensbetydende med et Nederlag for de gamle. Tvært imod: Forældrenes
Ønsker opfyldes af Børnene om end paa anden Maade, end hine
havde tænkt. Hvad den gamle Tid tilstræber, det fuldbringer
den nye.
Som vi have set, var den moralske Komedie
Hovedgenstanden for Holbergs dramatiske Virksomhed. Men han forsøgte
sig desuden ogsaa i Farcen, den literære Satire og den
fantastiske Komedie og har paa hvert af de nævnte tre Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
