Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediedigtning. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udvortes Intrige, Mangel paa virkelig Erotik blive her til Fortrin.
I Jule-Stuen raader det dristigste Overmod og den kaadeste
Opfindelsesgave men egentlig uden Maal og Med, i Melampe hersker
klog Beregning og bevidst Satire, men uden komisk Kraft og
Fylde. I Ulysses se vi en Forening af den skabende Fantasi og
den opløsende Forstand, som vi ikke hos nogen nyere
Komediedigter finde Mage til.
Mere end noget andet Stykke lader Ulysses von Ithacia os
ane, hvilke Muligheder der slumrede i Holberg, og hvilken Højde
han kunde have naaet op til, hvis ikke hans Flugt saa brat var
bleven afbrudt. Efter at Christian den Sjette 1730 havde
besteget Tronen, maatte ingen Komedie mere komme til Opførelse,
og Holberg var sikkerlig ikke i Stemning til at skrive flere. Under
Titlen »Den danske Skueplads« udgav han 1731 sine hidtil
forfattede Lystspil, 1733 fuldendte han endnu sin Don Ranudo de
Colibrados; derpaa beskæftigede han sig overvejende med sine
historiske Arbejder og med Niels Klim og haabede i Stilhed paa
bedre Tider. Men da Teatret efler Kongens Død atter saa lysere
Dage, var Holberg en gammel Mand. Alligevel begyndte han
med ungdommelig Iver atter at skrive Lystspil og forfattede i de
næstfølgende Aar endnu seks Komedier.
Overalt kunne vi her iagttage, hvorledes Holberg bestræber
sig for at slaa ind paa nye Veje; det er, som om han vilde
berede Publikum en Overraskelse med hvert Stykke, han skrev. Men
hans gamle Kraft og rige Opfindelsesgave stod ham ikke mere bi,
og naar han bestræbte sig for at skabe noget nyt, faldt Forsøget
i Regelen uheldig ud.
I sin Abracadabra har han leveret en Efterligning af
Plautus’ bekendte Spøgelsekomedie. Han har bibeholdt
Handlingens Gang samt største Delen af Dialogen og behændig
omplantet begge de letsindige unge Herrer, den forslagne og den
dumme Tjæner, ligesom ogsaa den lettroende Fader paa dansk
Grund. Men tillige havde han sat sig i Hovedet at forandre
Stykket saaledes, at det kom til at indeholde lutter mandlige
Roller, og ved denne Grille skadede han sit Stykke paa det
aller-føleligste. Hos Plautus danne de kaade Pigebørn den væsentligste
Tiltrækning ved den harmløse Farce; hos Holberg derimod, hvor
dette Krydderi fattes, synes Løjerne os lidt tomme og kunstlede.
Som Modstykke til Abracadabra skrev han den forvandlede Brudgom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
