Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bornerte Bemærkninger1), der ikke sjælden ere byggede paa den
sørgeligste Art af Slutning, Induktionen ud fra ét Tilfælde: »denne
Kvinde har en Vorte paa Næsen, ergo have alle Kvinder Vorter
paa Næsen.t Hvor omfattende Induktion mangler, faar den
individuelle Oplevelse en overgribende Indflydelse selv paa Tænkerens
Tankegang: Stuart Mills Opfattelse er væsenlig bestemt ved hende,
han skylder »sine bedste Tanker«, hans klare og store Hustru;
Comtes er bestemt ved hans Veninde, Clotilde de Vaux,
Schopenhauers stærkt farvet ved hans bitre Iagttagelse af hans
Husholderske.
Det var jo muligt, at man kunde faa noget ud af at studere
de ypperste Frembringelser af kvindelige Forfattere, fordybe sig i
deres Karakterskildringer og gennem et komparativt-induktivt
Studium naa til f. Eks. en Forstaaelse af den kvindelige Intelligens’
Omfang, Farve, Dybde og Rækkeævne. Det vilde imidlertid være
overordentlig vanskelig at finde Rede i dette Vildnis, at trænge
gennem denne tykke Overflade; og rimeligvis endda ikke meget
lønnende. Stuart Mili, og det vil vel her sige hans Hustru, har
ment, at den største Part af, hvad Kvinder skrive om deres Køn
kun er Smiger for Mændene. Hendes kvindelige Typer, der maatte
lære os mest, ere næsten kun altid givne i et bestemt Forhold,
Forholdet til Manden, og saaledes faar man kun én Side af hendes
Psykologi og denne bestemt ved Forfatterindens Syn paa dette
Forhold, brudt gennem et meget subjektivt Medium, der imidlertid
lærer os noget. Strindberg har næppe ganske Uret, naar han i
sine humoristisk benævnede »Nye Forskninger i Kvindespørgsmaalet«
siger: »Da Damerne gav sig til at skrive Bøger, ventede man sig
værdifulde Bidrag til Kvindens Fysiologi og Psykologi, men man
fik ikke andet end Variationer over Mændenes Skaaltaler og
Kærlighedsvers« (Kærlighedsudgydelser).
At Tænkere saa lidet have behandlet den kvindelige Psyke
hænger naturlig sammen med hendes historisk-sociale Stilling.
Hun var først en Slave, saa en Tjænestepige, saa en mindreaarig.
Men jeg spørger ikke om en Slaves Psykologi, især saa længe jeg
selv er en Slave af mine Drifter, ikke om en Tjænestepiges, saa
længe Humanitetens Aand ikke i høj Grad har grebet min Sjæl, *)
*) I sin Antropologi havde Kant dog et Kapitel om Kønnets Karaktér,
der indeholder fine og dybe Bemærkninger, men dog stærkt farvet af
Aarhundredets Fordom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
