Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal skrives af én af Parterne. Medens Naturens Arter og de
dyriske Køn have Naturforskerne, savne vi en tredje højere Part.
Hvad der giver Livet sit største Trylleri, Kønnenes gennemgribende
Forskel, hvad der gør dem til saa betagende Genstande for
gensidig Interesse, medfører netop her, hvor den eksakte Videnskabs
Hjælpemidler saa lidet staa til vor Raadighed, saa store
Vanskeligheder for uhildet Betragtning. For blot at stille ét Spørgsmaal:
Betragte Mændene ikke gæme Kvinderne som en Enhed? Betragte
Kvinderne ikke Mændene som en Enhed? Er Talen ikke om Kvinden,
om Manden? Og ligger der ikke her et Fejlsyn? Ganske vist er
det den videnskabelige Betragtnings Maal at naa ind til det fælles
i Naturgrundlaget, at give Mandens Naturhistorie, at give
Kvindens Naturhistorie, men god induktiv Metode kræver,
at dette ikke var Udgangspunkt men Maal. Tager man det som
Udgangspunkt resikerer man let at lade det individuelle være et
Slags Bidrag til det fælles; alt forvirres, og der skér Uret.
Det er sandsynligt, at Manden gør mindst Uret ved denne
Betragtningsmaade. Kvinderne have altid været mere éns end
Mændene, hvad ogsaa den antropologiske Betragtning bekræfter:
»De talrige Maalinger hos forskellige (andre) Racer, som bleve
foretagne med Hensyn til Højde, til Halsens og Brystets Omkreds
og til Rygsøjlens og Armenes Længde, viste næsten alle, at
Hannerne afveg mere fra hinanden indbyrdes end Hunnerne«, og
»det er Hannen, som særlig er bleven modificeret siden Racerne hver
gik sin Vej fra deres fælles oprindelige Kilde«. *) Kvindens Opdragelse
og Dannelse har aldrig vist de Uligheder som Mandens, deres
Arbejde aldrig været saa forskelligt og defferentieret som Mandens,
— de ere mere ubestemte (ogsaa mere plastiske) mindre forbenede,
differentierede og bestemte end Manden. Men denne delvise Ret
i Betragtningen medfører dog sikkert i Bedømmelsen megen Uret
Idet vi Mænd uvilkaarlig anlægge et Ideal, et Optativ, et hvad
hun ønskes at være, paa Kvinden, saa overføre vi til Gengæld al
den store Begrænsning, al den Smaalighed og lave Egoisme, som
hos ikke faa Kvinder gaar saa forunderlig jævnsides med et virkeligt
stort Ømheds- og Sympati-Fond paa Kvinden og tage del som et
Karaktertræk, og selv ædle Mænd ere bievne Kvindehadere ved
denne uretfærdige Betragtning. Eller vi glemme i vor Betragtning,
’) Charles Darwin: Menneskets Afstamning og Parringsvalget, Oversat af
J. P. Jacobsen. 1875. 2detBd. S. 316.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
