Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stødene mellem »den demokratiske Korsar og det aristokratiske
Fædreland« havde ikke blot i alt væsentligt den samme Karakter
som de senere Sammenstød mellem »Nord og Syd« og de
nationalliberale (»Fædrelandet« og »Dagbladet«), men var med Hensyn
til de personlige Sandheder, man sagde hinanden, og som længe
efter Kampens Afslutning plejer at blive siddende tilbage som
Brodde i Sjælene, i alle Maader paa Højde med senere
Tider-Netop fordi Forf. i »Dagbi.« nævner Orla Lehmann og søger en
af Grundene til Goldschmidts »Bitterhed« i Følelsen af, at han
aldrig i politisk Indflydelse kunde naa Lehmann, »den populæreste
Mand i Danmark, hvem Skæbnen havde forlenet med alle de
Egenskaber, en offentlig Personlighed kunde ønske sig,« er det
værd at komme i Hu, at Goldschmidt allerede saa tidlig som i
1842, da Orla Lehmann efter Højesteretsdommen over ham stod paa
sin »Popularitets« Højde, gør et Spørgsmaal af Sibbem til sit, nemlig
om Lehmann er Middel eller Maal. Et nyttigt Spørgsmaal
til alle Tider overfor politiske Førere, ligesom ej heller Goldschmidts
Svar endnu har tabt sin Sandhed: »Skulde Lehmann virkelig være
andet end et Middel? Skulde han være Sagen selv? Skulde vi
kæmpe for Friheden, for, efter at have sejret, at skænke ham
den, gøre os selv til hans Trælle? Nej, Lehmann er et Middel,
saaledes som vi alle er det, saaledes som alle Mennesker er det,
naar det gælder en almen Sag, saaledes som hele Generationer
er Midlet til de paafølgende Generationers Lykke. Ja, Lehmann
er et Middel, et Redskab, og alt, hvad der er skønt og udmærket
ved ham, gør ham blot til et skønt og udmærket Middel* Om
Lehmann forandrede Goldschmidt næppe senere sin Mening. Til
Ploug blev derimod Forholdet vekslende i Tidens Løb. »Korsaren«
havde fra første Færd af holdt skarpt Udkig med »de liberale
Patricie-Aspiranter«, der vilde indskrænke Kongens Magt, for at
udvide deres egen, og da det nu lød fra baade »Fædrel.« og
Schouws »Dansk Ugeskrift«, at Slesvig var det overordnede og
Konstitution det underordnede, samt at Forfatningssagen burde
stilles i Bero, for at anvende alle Kræfter i den mere paatrængende
Nationalsags Tjæneste, da stod Goldschmidt overfor det samme
Spørgsmaal, som atter og atter mødte ham i hans Liv,
Spørgs-maalet om Nationalitetssagens Berettigelse eller Mangel paa
Berettigelse ved Siden af den demokratiske Sag. Spørgsmaalet træder
ham i Møde paa hans store Udenlandsrejse efter »Korsarens«
Opgivelse, da han i Schweiz træffer sammen med Mænd, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
