Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg i Almindelighed ser og erkender, hvorledes De har stræbt,
følger dog ikke, at jeg paa alle Punkter skal se Dem ude over
de tidligere »nationalliberale« Indtryk. Det mærkes — eller
i det mindste jeg mærker — at paa Bunden af Deres Sind ligger
den Forestilling, at hvorvel Begyndelsen og Slutningen af min
publicistiske Løbebane bøjer sig harmonisk sammen og viser kraftig
Sympati for Folket, saa er der i Midten noget i Vejen, en
Svingning eller Svigten.
I den Anledning udfordrer jeg først Kendsgerningerne til
at tale. De foreligger i »Nord og Syd«.
Der er som Nr. 1 Haandværker - Dannelses - Foreningen,
som jeg tiltraadte, og hvori jeg lagde Eftertrykket paa Ordet
Dannelse, og som jeg kun forlod, fordi Formanden, Jærnstøber
Lunde, imod Aftale vilde bruge den til politisk Agitation. Det
var i denne Forening, at jeg i Revolutionsaaret (1848) optraadte
imod Kommunisterne og brugte de stærke Ord, at naar de blev
for talrige i et Land, »maatte man skyde dem ned som gale
Hunde«. Naturligvis blev jeg opfattet som reaktionær eller
aristokratisk eller uberegnelig, og fra selve Foreningen kom aldrig
nogen Bebrejdelse for, at jeg havde givet den Løfter, jeg ikke
havde holdt. Man fandt bestandig, at trods Sympatien, man
mærkede hos mig, hørte jeg ikke til.
Fire Aar efter ses jeg i »Grundejerforeningen«, eller rettere:
da er de yngre Medlemmer af »Godsejerforeningen« bievne
vundne af »Nord og Syd« og slutter sig til mig for at gennemføre
mine Anskuelser. Her er den store Prøve at gøre. Strøg jeg
Flag, eller hævdede jeg mig som det forrige Medlem af
Haand-værker-Dannelses-Foreningen? Se blot efter, læs, hvad jeg lod
trykke. Det ses jo paa det tydeligste, at. jeg baade selv holdt
fast ved Grundloven og den almindelige Valgret og tillige fik det
unge Aristokrati til at anerkende begge som Betingelse for dets
Adgang til vort nye, offentlige Liv. Den store Indvending imod
dette Parti, og som frembragte eller begunstigede Ramaskriget
imod det, var, at det holdt paa Helstaten; men heri var ikke
noget nyt, hvori jeg bragtes ind; det var netop den Fane, jeg
allerede 1849 havde rejst under Navn af „Føderativstatenu.
Og idet jeg træder i Forbindelse med disse Folk,
fremkommer straks Udsættelsen af en Pris for den bedste Afhandling
om en Forbedring af Almueskolen. Min gamle Lærer V. A. Borgen
blev valgt til Dommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>