Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danner Naturen. Zola omdanner den for at forøge Indtrykket af
den marscherende Trups Besluttethed og Kraft.
Den tapre Dreng beskriver Skaren Gruppe for Gruppe,
alt som de drage Børnene forbi; han nævner hver Afdeling for
sig og karakteriserer enhver med høj Begejstring: »Det er
Brændehuggere fra Seilleskovene, de skal være Sapører .... Det
er Mændene fra La Palud ... de dér har kun Leer. de Folk,
men de vil meje Soldaterne ned som man mejer Græs ....
Saint-Eutrope! Mazet! Les Gardes! Marsanne! hele Seillens
nordlige Fald! hele Landet er med os!« Undertiden forekommer det
den unge Pige »at de slet ikke marscherede mere, men at
Marseillaisen, denne barske Sang med sin forfærdelige Velklang rev
dem med sig«.
Det er homerisk, dette. Det minder om Skibsfortegnelsen
fra Iliadens 2den Sang. Zola har efterstræbt denne Lighed; han
siger rent ud etsteds længere hen, hvor han optager denne
Traad paany efter at have skildret Beboerne af Plassans’
smudsige politiske Intriger:
»Oprørsskaren begyndte paany sin heltemodige Marsch
gennem det kolde og klare Landskab. Det var som en bred
Strøm af Begejstring. Det Epopeens Pust, som rev Silvere og
Miette med sig, krydsede med sit hellige Storsind Familjeme
Macquarts og Rougons skændige Komedier«.
Og virkelig erindrer Silveres Opregnen af Byernes Kontingenter
om Homers:
De fra Oimenions Stad, det sprudlende Væld Hypereia,
Og fra Askerions By og Titanos’ skinnende Kalkbjærg,
Dem Eurypylos førte, osv.
Men provencalske Arbejdere, sete i Lyset af Iliadens Helte:
det er Temperamentets Part i Sagen, ikke Naturens egen Part.
Det er endda ikke blot Romantik som den foregaaende
Levendegørelse af Landskabet. Det er den klassiske Stil.
Og dette er ikke den eneste Parallel med det gamle
Grækenlands Digtning i La fortune des Rougon. Zola vilde for
at have en Modsætning til Statskupets blodige Kæltringestreg
skildre en barnlig Elskovsidyl. Støttet paa Barndomserindringer
vilde han udføre et moderne Sidestykke til den gamle græske
Novelle Poimenika om Dafnis og Chloe. Man føler gennem hans
Fortælling Forbilledet, og han tilstaar i Grunden selv, at han
har haft det: Hvor han begynder sin Fremstilling, siger han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
