- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
675

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men Zolas egen Melankoli og egen rasende Frembringelsesdrift
forvandler Pladsen. Han behøver en Grundstemning af grænseløs
Sørgmodighed og af underjordisk Attraa. Skøndi Pladsens Navn
og Brug er forandret, føler han Dødens Pust og de dødes Lyst
herske paa dette Sted. Og han fletter Døds- og Elskovsmotivet
sammen. Da det første varme Kys fra Silvere brænder Miettes
Læber, tænker hun, hun maa dø deraf. Hun véd ikke hvorfor.
Men Zola véd det. Det er de døde fra Kirkegaarden, som have
villet, at de to skulle elske hinanden. Deres varme Aande glider
hen over Børnenes Pande; de døde puste dem deres døde
Lidenskaber i Ansigtet, fortælle dem om deres Brudenat. De hvide
Knogler under Jorden ere fulde af Ømhed for Børnene, de brustne
Hjærneskaller varme sig ved Flammen fra deres Ungdom. Og
naar Børnene fjærne sig, græder den gamle Kirkegaard. Dens
Græs holder fast om deres Ben.

Det er i Virkeligheden ingenlunde Silvere og Mielte men
Zola, som hører og føler alt dette; ti Børnene vedblive at leve
i deres uvidende Kærlighed paa dette Jordsmon, som saa bydende
forlanger deres Forening.

Zola er her i sin første Roman af Rækken saa romantisk,
at han minder om Novalis. Ingen har vel skrevet noget, der i
den Grad genkalder det berømte Digt af Novalis, i hvilket de
døde sige:

Siisser Keiz der Mitternfichle,

Stiller Krcis gelieiiner Kratte,

YVollust rathselliafler Spiele,

Wir nur kunnen euch,

Leiser Wunsclie sfisses Plaudern
Hören wir allein und schauen
Immerdar in sel’ge Augen,

Sclauerken niclils als Mund und Kuss.

Som Kirkegaarden her er Centrum og den dragende Magt,
saaledes er Midtpunktet andensteds en Brændevinsskænk
(L’assom-moir) der udspyr Fordærv og Undergang omkring sig, en
storartet Modehandel (Au bonheur des dames), der fortærer alle de
mindre Forretninger i dens Nærhed og udvikler sig med
uimod-slaaelig Magt, en underjordisk Grube (Germinal) i hvilken
Arbejderne trælle uden Frugt for sig selv, men underminerende den
Jord, paa hvilken Kapitalen hersker, eller et Hus med hyklerisk
Fagade og hyklerisk Fortrappe (Pot-Bouille) der svarer til Elegancen
og Lasten hos det Bourgeoisi, af hvilket det bebos.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free