Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Om Handelsvenskab mellem Sverig og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Handelsvenskab mellem Sverig og Danmark.
En stutislisk Undersøgelse.
Den Nationaløkonomi, som indvarsledes i Slutningen af
forrige Aarhundrede, fremkaldte en Forandring i Opfattelsen af
Handelen. Medens man tidligere var gaaet ud fra, at enhver
Handel maatte medføre et Tab for den ene af Parterne i samme
Grad som den medførte Fortjæneste for den anden, fremhævede de
liberale Nationaløkonomer, at Handelen var i Favør af begge Parter,
idet den ene købte, fordi han hos Sælgeren kunde faa sin Vare
billigst, den anden solgte, fordi han hos Køberen kunde faa sin
Vare bedst betalt, og den afsluttede Forretning maatte altsaa være
(il begges Fordel.
Man kan sige, at paa denne Anskuelse er Frihandelsprineipet
bygget» idet man er gaaet ud fra, at hvad der gælder Mand og
Mand imellem ogsaa gælder imellem Land og Land, og med dette
som Forudsætning paatrykte altsaa den liberale Nationaløkonomi
de europæiske Handelslovgivninger og internationale
Handelsoverenskomster et liberalistisk Præg. Frihandelen var ikke
afhængig af, om alle Stater eller dog de (leste antoge den, ti den
enkelte Stat vilde jo i hvert Fald altid have Interesse af at købe,
hvor den kunde faa sine Varer billigst, selv om andre Stater
havde Lyst til selv at fordyre sig deres Indkøb ved at lægge
Hindringer i Vejen for Varernes fri Indførsel i Landet.
Den tidligere megen Tale om Handelsbalance, hvorved
forstodes, at ethvert Land maatte passe paa, at dets Varesalg svarede
til eller helst oversteg dets Vareindkøb, trængtes nu tilbage, idet
man endog jævnlig fremhævede, at jo mere et Land kunde købe,
des heldigere var det stillet, des flere Fornødenheder fik det
tilfredsstillet, og at stor Vareindførsel saaledes var Tegn paa et rigt, ikke
paa et forarmet Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
