Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Om Handelsvenskab mellem Sverig og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det turde endnu have sin Interesse at se, hvor stor den
Rolle er de her sidstnævnte og forskellige andre af de større
Udførselsartikler til Danmark spiller i Forhold til den hele
Udførsel af de paagældende Artikler. Dette vil fremgaa af
neden-staaende Tabel.
Sverigs Tabel IV. Udførsel i 1885.
Varer til Værdi i Kroner. I alt. Deraf til Danmark. d. e. procentvis
Bark 145,954 108,645 75
Fersk Fisk 2,419,303 1,088,409 45
Kløver- og Græsfrø 375,209 149,869 40
Bomuldsgarn 475,268 299,217 63
Gødningsstoffer 638,258 5%, 191 93
Klid 207,631 196,351 94
Heste 531,500 497,500 94
Hornkvæg 6,154,725 2,817,540 46
Svin 967,810 709,180 73
Kød 190,165 106,950 56
Klude 188,909 127,292 67
Smør 20,613,141 8,229,480 40
Teglsten 880,394 557,344 63
Jærnbanevogne 254,000 254,000 100
Saaledes ses det, at for disse Varer, hvis samlede Udførsel
udgør over 34 Million Kroner, er Danmark enten saa godt som
Varens eneste udenlandske Forbruger (de Varer, hvor Udførslen
til Danmark udgør 90 å 100 pCt. af den hele Udførsel) eller dens
Hovedforbruger (hvor Procenten er over 50) eller dog en
af de største Forbrugere (hvor Procenten er 40 å 50). Med
Hensyn til samtlige disse, til Dels meget betydelige, Vareartikler er
Danmark saaledes bestemmende for Sverigs Landbo- og industrielle
Produktion, for saa vidt vedkommer Afsætningen til Udlandet.
Med Hensyn til de i 1885 udførte Varemængder henvises
til selve Tabel III, af hvilken jo altsaa ogsaa Forholdet mellem
Vare og Pris i det nævnte Aar vil fremgaa. Hvor betydningsfuldt
det end selvfølgelig er for en indgaaende komparativ
Handel-statistik ogsaa at regne med Kvantiteterne, skal vi i denne
Sammenhæng dog ikke fordybe os i denne mere faglige Del af Opgaven.
Heller ikke skal vi derfor her komme ind paa en Sondring imellem
de Eksportartikler, der fornemmelig optages i Danmark til egentlig
Forbrug i selve Landet, og de Artikler, for hvilke Danmark nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
