- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
698

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

første Resultat og det næste et Selvbedrag: hun forveksler den
Værdi, Tanken har for hende, med den, den har for Verden.
Hendes Følelse bidrager til yderligere at holde hende i Bedraget.
Hun er ene og fremragende i sit Køn, stolt af sin Opdagelse og
hun fremstiller den med Begejstringens og Selvfølelsens Varme.
»Ganske net«, »hubsch« lyder det fra de galante Mænd, og hun
harmes over saa megen Uretfærdighed: en saadan Tanke kunnet!
Hun glemmer, at det ikke kommer an paa, hvad Tanken
forklarer hende, men hvad den forklarer Verden, om den er ny —
om den er sand. Hun beklager sig over Mændene, men forstaar
ikke, hvad det er at være Videnskabsmand. Selv stor i Lidelsens
Resignation, lige overfor det personlige, konkrete forstaar hun
ikke den særegne Art af Resignation (overfor det abstrakte), der
her skal til, at det her gælder om at forglemme sig for
Sandheden, at opgive al personlig Selvinteresse for Tankens
Nødvendighed, at arbejde et Liv i utrættelig og metodisk Flid for
at finde et Sandkorn af Sandheden, og at forkaste alt, syntes det
end nok saa stort og herligt, der staar i Strid med en eneste
Kendsgerning. Men disse Mangler kan forklares ved Mangel paa
stræng Skole, og det er først de Kvinder, der have taget Artium
og studeret ved et Universitet, der have Betingelserne her. Saa
længe vi ikke have betragtet de øvrige Sider af Sjælelivet, navnlig
den emotionelle Side, kan vi ikke sige andet end at det er
sandsynligt, at Kvinden er Manden underlegen i Abstraktion, Analyse
og logisk Tænkning, men egentlig bevist er det ikke.

Det emotionelle Synspunkt. At Følelseslivet er mere
udpræget hos Kvinden, er en almindelig Antagelse, som man
ogsaa har givet det Udtryk, at Kvinden foretrækker
Sindsbevægelser for Fornuften. Men saa længe vi ikke have antagelige
Grunde for denne Antagelse, maa vi indrømme, at det kan have
sin simple Grund i hendes Mangel paa Skole i abstrakt
Tænkning, aitsaa skyldes Opdragelse og Livsforhold. Man er enig om
at tillægge hende Overlegenhed med Hensyn til Sindets Rénhed,
Taalmodighed, selvfornægtende Kærlighed, religiøst Anlæg og
Følelsens Takt og Finhed. Man tillægger hende moralsk
Overlegenhed, men særlig med den Ændring, at Manden har mere
Begreb om Pligten (det almene), medens Kvindens sædelige
Væsen mere har Dyden til Form, (mere Harmoni, mere Forbindelse
af Etik og Æstetik). Noget af dette har ikke saa stort at betyde.
Sindets Rénhed er naturlig betinget ved større Skamfølelse, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free