Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medvider i Sorgen, til de ulykkeliges og fortvivledes trøsterige og
hengivne Ledsager. Hun trænger til noget at elske, og hun skyr
ikke Lidelser (ti Lidelsen giver dybere Sindsbevægelse end Glæden)
Skøndt Kvinden selvfølgelig som andre Mennesker søger Lykken,
medfører hendes Ømhed og Sympati, at hun ogsaa kan finde
Lykke, hvor Sympati og Kærlighed nøder hende til at bære store
Lidelser, og hun vil i det hele foretrække Opofrelsens og
Sympatiens Lidelser for et Liv uden Indhold og Sindsbevægelser.
Men da Lidelsen saaledes er en Følge af stærke Tilbøjeligheder
i hendes Natur, ligger der noget af Lykke deri: Vemod, sød
Melankoli (Lykken er i det hele en højst indviklet Sag), og en
Slags Erstatning faar hun ved, at Sympatien ogsaa til Dels giver
hende større Medglæde, og i hendes livligere Anskuelses- og
Forestillingsliv, der er ledsaget af rigere Følelsestoner, hvad altid er
en Lykke, og gør, at hun med større Uraiddelbarhed og Naturlighed
kan nyde Øjeblikkets Glæde, bedre momentsvis kan glemme, hvortil
endnu maa føjes, at det smaa og hjælpeløse er hende en rig
Kilde til Sympati, og at Børnenes herlige Verden ganske anderledes
er til for hende end for Manden (hendes Liv som Moder, hendes
Begavelse som Opdragerinde, Lærerinde o. s. v.).
Et kort Blik paa Sympatifølelsens Rige vil vise os, hvor
uendelig meget dette Tyngdepunkt i Kvindens Følelsesliv betyder.
Ved Sympati forstaar man den uvilkaarlige Efterdannelse af andres
Sindstilstande og en saadan inderlig Tilegnelse af dem, at vi
tilnærmelsesvis føle den samme Lyst og Ulyst som vor Næste.
Den er betinget ved varm Følelse i det hele (Ømhed), ved
Be-slægtethed i Tænkemaade, analog Kulturgrad, Lighed i
Livsoplevelser, en levende og bøjelig Fantasi, og dens største
Hindringer ere stor Egoisme og Forskel i Temperament, der medfører,
at de samme Forestillinger ikke vække de samme Følelser. Dens
almindelige Former ere Medglæde, Lyst ved Forestillingen om
andres Lyst, og Medlidenhed, Ulyst, Smerte ved Forestillingen om
andres Ulyst og Smerte; og idet den fremtræder som fortrinlig
Sympati i Forbindelse med Ømhed er den Kærlighed. (Da
Mennesket ogsaa er et egoistisk Væsen, kan en negativ Række
udvikle sig: Misundelse, Smerte ved andres Lykke, Skadefryd,
Lyst ved andres Smerte og Ulykke, og ved særlig krænket
Selvfølelse Had). Fra denne Stamme udvikler sig nu, ved Forbindelse
med Slægtsdriften og Livets Forhold: Elskov, ægteskabelig
Kærlighed, Moder- og Faderfølelse, Galanteri og Koketteri; ved Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
