- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
713

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilbøjeligheder organiseres i Individet, o: danne sig en tilsvarende
Nervestruktur, og denne nedarves lige saa let som et normalt
Anlæg, og desto stærkere, jo hyppigere Modifikationerne har
været, jo ældre Vanerne ere, (o: jo mere de støttes gennem ydre
Nedarving, ved fortsatte Livsforhold og Opdragelse) og jo mindre
de af det ene Køn modarbejdes hos det andet. Hvad der har
kostet Moderen Kamp og Taarer bliver lettere for Datteren. Det
i Livets Kamp og Forhold opnaaede bliver senere Natur, medfødt
Natur hos hende. Hvad der er tilblevet i Slægten bliver medfødt
i Individet.

Vi staa imidlertid her ved et vanskeligt Spørgsmaal. Vi
skulle ikke opholde os ved det mulige Spørgsmaal om ét af
Kønnenes Overvægt i Nedarvingen, hel eller delvis: Spermatister
lægge Overvægten paa Faderen, Ovister paa Moderen; andre
mene, at Kvinden særlig nedarver sit Muskelsystem, Manden sit
Nervesystem. Schopenhauer mener, at Barnet arver Intelligensen
fra Moderen, Viljen fra Faderen; men alt dette er temmelig
grundløse Gisninger. Vigtig er imidlertid her Spørgsmaalet om
Nedarvingens Kønsbegrænsning. »Medens nogle Modifikationer nedarves
ligelig til begge Køn, forplantes andre kun (skal være nærmest)
fra Fader til Søn, og fra Moder til Datter. Denne Kønsbundethed
af visse Modifikationer muliggør Befæstelsen af de sekundære
Kønskarakterer, o: saadanne legemlige og sjælelige Egenskaber,
der ere ejendommelige for det ene Køn uden at staa i Forbindelse
med Reproduktionsorganerne, f. Eks. Hannernes Farve og Stemme,
deres Styrke og Stridbarhed, deres spesielle Vaaben og
Gribe-redskaber o. s. v. og Hunnernes moderlige Instinkter.«1).

Det er almindelig anerkendt, at den almindelige Lov, der kan
rumme alle Kendsgerninger, er Faderens og Moderens ligelige og
universelle Virkning. Men da den fuldstændige Blanding, et nyt
kemisk Produkt, vilde forudsætte den fuldstændige lige Kraft paa
alle fysiske og psykiske Omraader hos begge Køn, finder den
sjælden Sted; ved Siden af Blanding finder Udvælgelse af et af
Kønnenes Egenskaber Sted, og den almindelige Lov maa suppleres
med en anden: visse Modifikationers Tilbøjelighed til
Kønsbundethed. Skøndt Sagen er dunkel, mener Darwin dog at kunne hævde
som Hovedregel: 1) at Varieringer, som først fremkomme hos et

’) Se Gjellerup: Arvelighed og Moral 1881. S. 03—fi* og Kilden: hele
Darwin: Menneskets Afstamning.

Tilskueren. 1887. 48

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free