- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
716

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

udslettes ved en lignende tidlig Opdragelse«, (de ved ensartet
Opdragelse i tidlig Alder vundne Kvaliteter vilde nedarves paa
begge Køn, men den oprindelige Forskel dog blive staaende);
ikke heller kan den være foraarsaget ved, at de tidlig ere bievne
opdragne forskellig« (ti begge Arter af Kvaliteter vilde jo blive
nedarvede paa begge Køn). »For at Kvinden skulde naa det samme
Standpunkt som Manden, skulde hun, naar hun næsten var voksen,
forøges i Energi og Udholdenhed og øve sin Forstand og
Indbildningskraft saa stærkt som muligt, og da vilde hun rimeligvis nedarve
disse Egenskaber til sine voksne Døtre. Den hele Mængde af
Kvinder kunde imidlertid ikke løftes paa denne Maade, medmindre
mange Generationer igennem de Kvinder, som udmærkede sig ved
de ovenfor nævnte kraftige Dyder, bleve gifte og affødte et større
Antal Efterkommere end andre Kvinder. Omendskøndt, saaledes
som vi tidligere bemærkede angaaende Legemsstyrke, Mænd nu
ikke kæmpe for at komme i Besiddelse af Kvinder og denne
Udvælgelsesform saaledes er forsvunden, saa maa de dog i
Almindelighed som voksne gaa en stærk Kamp igennem for at opholde
sig selv og deres Familje, og dette vil søge at opretholde eller
endog forøge deres Aandsævner og som en Følge heraf ogsaa den
Ulighed, der er mellem Kønnene«. *)

Naar det sociologiske Synspunkt saaledes har peget i samme
Retning som det fysiologiske og psykologiske, saa er der derved
givet en Verifikation af dette sidste; vi have opnaaet en genetisk
Forklaring og vor Redegørelse for Kvindens intellektuelle,
emotionelle og sædelige Ævner har vundet betydelig i Styrke. Vi have
vundet en klarere Indsigt i, at Kønnene ere dybt forskellige, ved
at se, hvori Forskellen ligger. Ganske vist kun i grove Træk; der
kunde skrives en hel Bog f. Eks. om Kønnenes Forskel i
Henseende til den erotiske Kærlighed og andre Bøger om andre Ting,
men disse grove Træk ere dog vistnok Grundlaget. Vi have set,
at Kvinden har vist sig ikke som mindre end Manden, men som
en anden. Ethvert Spørgsmaal om, hvilket Køn der er det ypperste,
maa afvises. De ere ikke anlagte paa en saadan af Krig dikteret
Undersøgelse, de ere anlagte paa en dyb gensidig Integration i
fysisk som i sjælelig Henseende, og paa fredelig Medsøgning paa
Arbejdsmarkedet. Det er sandt, at alt det største i Videnskab,
Opfindelse, Kunst og Statsliv skyldes Manden, men meget deraf,

’) Darwin ib. S. 324-325.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free