Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manden jævnbyrdig, især saadanne, hvor hendes Underlegenhed i
én Henseende opvejes ved hendes Overlegenhed i andre1).
Endnu mindre har jeg sagt noget om den kvindelige
Opdragelses fremtidige Retning. Hidtil har Opdragelsen været i høj
Grad konservativ overfor hendes Natur, mere tjænt til at bevare
og fæstne de almindelige kvindelige Egenskaber end til at danne
en nyttig Modvægt mod dem, ikke ved direkte Hæmmelse af de
givne men ved Udvikling af de mere latente. Mills Klage er
bekendt nok*) og Huxly siger et Sted: Kvinderne ere af Naturen
svagere end Mændene, og gennem en forvænt Opdragelse forøger
man end mere denne Svaghed; Kvinderne ere mere følsomme end
Mændene, og alligevel overdrive vi denne Følsomhed; de ere
uselvstændige, og vi foreholde dem, at Selvstændighed er
Ukvindelighed«. Skoleundervisningen afbrydes for tidlig, og Familjeaandens
Retning er ofte falsk. Mange Steder hyldes den Tro, at en vis
let Kaliber i Pigebørnenes Opdragelse vil finde mest Anklang hos
den vordende Ægtefælle, den gamle Tanke, at Kvinden helst maa
være et Voks, som Manden kan danne efter sit Hoved, en Tanke,
der strider med Tilværelsens Ordning, der har lagt an paa en
egen Karakterudvikling for begge Køn, lagt an paa, at de skulde
supplere hverandre og gensidig opdrages ved Vekselvirkning. Man
opdrager snarere Kvinder til Elskerinder end til Hustruer og
Mødre, og glemmer, at en moden Forstand, en fast, sig selv
bevidst alvorlig Vilje ikke turde være uforenelig med en dygtig
Hustrus Kald og langt mere egnet til, om fornødent, at søge
selvstændigt Erhverv. Og skulde det besynderlige Forhold, at medens
en Mand aldrig ønsker at være en Kvinde, hører rnan ikke saa
sjældent Kvinder beklage at være Kvinder, være et Fingerpeg i
Retning af, at visse Ævner ikke fik tilbørlig Udvikling; eller skulde
det blot være et Udslag af hendes Lyst til Forandring, til det
vidunderlige?
Netop min Tro paa, at det blivende i Kvindens Natur nok
skal danne det store Tyngdepunkt, gør mig saa lidet bange for
Omændring i hendes Opdragelse. Og min Interesse af Kønnenes
gensidige Integration, der ogsaa er betinget ved, at hun forstaar sin
’) Jeg kan i det væsentlige slutte mig til Prof. HøfTdings smukke og fordomsfri
Udvikling af Kvindens Stilling og Vilkaar i lians Etik. 1887. S. 191 ff.
’) Kvindernes Underkuelse S. 25 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
