Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Henrik Pontoppidan: Hans og Trine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han satte sig derfor efter Nadvertid hen paa Bænken under
Vinduet i sin Moders pæne, lille Stue, hvorfra han kunde se ud
over Gadekæret og det meste af Byen.
Men Solen gik ned, og Skumringen faldt paa, og endnu
havde ingen Trine vist sig.
Omme bag de yderste Gaarde og Haver, hvis Poppeltræer
tegnede sig ganske sorte mod Aftenhimmelen, dalede store,
gulrøde Skymasser langsomt ned under Horisonten. Et fint, dirrende
Guldskær laa endnu over det møddingebrune Gadekærs vand; de
hvide, kalkede Mure deromkring stod med en svag, rosenrød Farve,
og Fisker-Jens’ lille Hytte oppe paa Bakken bag Byen luede med
Ruder som Blod.
Hans sad og saa’ ud paa denne Hytte og paa de lette
Fjerskyer, der for en mild Sydost drev hen under Himlen.
Han sad, med Kinden hvilende i sin Haand og med Albuen
støttet mod Vindueskarmen, og stirrede tankefuldt ud for sig.
Han tænkte paa den Gang, da han sidst saa’ Trine; paa
det Liv, de havde ført sammen; og han regnede ud, at tre tusende
Kroner lagt til Moderens Penge vilde blive en ganske køn lille
Sum, for hvilken han f. Eks. kunde købe Fisker-Jens’ Sted deroppe,
der endnu var ganske solidt og med givtige Jorder. Der var otte
Tønder Land foruden en Tørve-Eng, og han vidste, det var til
Fals for seks tusende Kroner. Saa vilde han rigtignok faa en
Gæld paa Stedet af godt og vel to tusende Kroner; men det kunde
han endda nok klare, tænkte han.... Der var ogsaa Povl Jensens
Sted ude paa Marken. Det var mindre, men ogsaa meget billigere.
Og det var for Resten ikke saa tosset at beholde lidt til at sætte
i Sparekassen. Der var ingen Ting saa godt som Rentepenge.
De kom spaserende ind i Stuen til én, uden man saa meget som
rørte Fingrene derfor–-
Han blev siddende en Stund i slige økonomiske
Betragtninger og Beregninger, der altid havde været hans største Glæde.
Han saa’ sig allerede i Tankerne i Besiddelse af Povl Jensens røde
Sted ude paa Overdrevet og lagde nøjagtige Planer til Jordernes
passende Drift, til en Kos, tre Faars og to Svins tidssvarende
Forplejning o. s. v...
Men bestandig var der ingen Trine.
Omsider, da det var blevet næsten mørkt, og da de fleste
Folk var gaaet til Ro rundt om i Byen, aabnedes den øverste
Lem af Døren paa Mariane Niels Husars sammenfaldende Hule ud
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
