Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Henrik Pontoppidan: Hans og Trine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samme saa kraftigt fat paa Haandsvinget, at hun smækkede ham
over Fingrene, da han nærmede sig.
»Av!c sagde han.
Hun lod som ingen Ting.
Et Øjeblik stod han og saa’ paa hende med et ondt,
fordægtigt Glimt i sine lyseblaa Øjne.
Men lidt efter, da hun havde faaet Spanden halet op,
nærmede han sig atter forsigtig, bøjede sig tæt hen imod hende
og sagde stille og ligesom angerfuld:
»Er du vred paa mig, Trine? ... Jeg véd det nok, jeg
har kanske ikke baaret mig ad imod dig som jeg skulde. Men
det er vist, at jeg har ogsaa mange Gange fortrudt det, Trine —
det har jeg virkelig, saa sandt jeg staar her en Synder for Gud.
Det var det — at jeg var ikke rigtig i Ho’edet den Gang. Det
var jeg ikke. Og saa var det jo det, at de snakkede saa meget
om dig . . . baade med ham Povl Fynbo og andre . . . Det var
naturligvis bare Løgn og Opspind ... og jeg tror ikke længere et
Ord af det, det gør jeg ikke, Trine ... Og nu var det, jeg vilde
spørge dig saadan ganske udenvælts, om du ikke tror, det kan
blive godt imellem os en Gang endnu? For dersom vi kan blive
Go’evenner igen, Trine, saa skal du se, det skal nok blive
anderledes, det kan du være sikker om.«
Og da den anden vedblivende intet svarede, fortsatte han
bestandig ivrigere og mere indtrængende. Han udmalede for hende,
hvor udmærket de kunde faa det, naar de købte Fisker-Jens’
smukke lille Sted (som han for øvrig slet ikke længere tænkte paa)
og flyttede derop med deres Barn. Hvor skulde han saa hænge
i, bare for at hun kunde faa det, som hun vilde! De kunde jo
formelig blive velstaaende Folk, naar deres Penge kom sammen;
og desuden kradsede hans Moder vistnok snart af, saa de fik
hendes Sted oven i Købet. Hvad det angik med Børnene, baade
hans eget og det andet, saa kom de nok ud af det. Og det
Sludder med Povl Fynbo og de andre — det troede han nu slet
ikke noget paa. Ikke et Øje! Og havde han ikke den Gang været
saa forkert i Ho’edet, og havde Folk ikke snakket ham saa meget
for, saa havde han aldrig baaret sig saadan ad imod hende, som
han havde gjort aldrig!
Han endte først, da Trine omsider havde faaet begge sine
Spande fyldte, og saa’ derpaa spændt og spørgende paa hende.
Men i Stedet for Svar, lagde hun uforstyrret Aaget paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
