Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
preussisk-diplomatiske Standpunkt sig gældende, hvilket var
forskelligt fra Moltkes.
Bismarck og Werther, som her førte Preussens Sag med
Manteuffel som Mægler, kunde jo nemlig ikke fravige den
almindelige europæiske Betragtning, at Aktionen var en Panttagelse. Kun
mente de, hvad Østerrig og Preussen i Forening i disse Dage
havde mældt Forbundet, at denne Panttagelse havde antaget
Skikkelse af en fuldstændig Krigsførelse. Der var altsaa med Hensyn
hertil ikke nogen egentlig Uoverensstemmelse med det østerrigske
Standpunkt, som forelaa i en Betænkning (Denkschrift), afgiven
den 19. Februar af General Grev Huyn, og som var det, at det
ikke var en Erobring af Danmark, men kun en Panttagelse af
Slesvig, som var Krigens sande Øjemed og det eneste, som havde
været bestemmende for Rustningerne. Uenigheden angik kun
Dybbøl og Als. Grev Huyn mente, at det militært rigtige i
Overensstemmelse med Aktionens Øjemed nu var at forene alle Kræfter,
for ved et direkte Angreb at fordrive de danske fra Dybbøl og
Als og derpaa at besætte Slesvig ordentligt. Men Preusserne
vilde ikke i Lag med Dybbøl, fordi de intet vandt derved, da Als
dog ikke kunde tages, eftersom det var en 0. De vilde hellere
tage Pant for Als i det sydlige Jylland og overhovedet tage
Repressalier i denne Provins for de Opbringelser af tyske Skibe, som
de danske havde foretaget, og som let kunde bevirke en
Krigserklæring fra Forbundets Side, hvis Østerrig og Preussen ikke
paatoge sig at tugte Danmark derfor.
Moltkes Standpunkt var et vidt forskelligt, som det kan ses
af en Betænkning, han den 28. Februar afgav over Grev Huyns
Udtalelser. Han vilde aldeles ikke høre noget om, at Slesvigs
Besættelse alene var Operationernes Maal. Han levede i den
Forestilling, »at den fælles Optrædens Maal aabenbart var at
tvinge Danmark til at gaa ind paa visse Bestemmelser med Hensyn
til Hertugdømmerne«. Hvilke, opgiver han ikke, og vidste han
næppe; ti han erklærede sig altid ubekendt med alle politiske
Sager, men det, som han gik ud fra, var, at Preussen førte Krig
med Danmark, og at Slesvigs Besættelse derfor kun var det
nærmest liggende, ikke det endelige Maal. I øvrigt var han meget
resigneret. Var det ikke muligt at vinde Østerrig for Indfaldet i
Jylland, maatte man finde sig i at angribe Dybbøl og Als trods
de store Vanskeligheder og det negative Resultat.
50»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
