- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
756

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forhandlingernes ringe Fremgang gjorde en Opsigelse af
Vaaben-stilstanden nødvendig, straks burde ske noget eklatant, og at i
saa Henseende en Landgang paa Sjælland forekom ham det
hensigtsmæssigste. Det vilde have været rigtigst, om vi havde
faaet dette Brev med; ti saa vilde vi bedre have forstaaet
Moltkes Svar. Vi havde den Gang afvæbnet, hjemsendt Hæren
med Undtagelse af Kadrene og en lille Tjænestestyrke. Derimod
havde vi beholdt Flaaden i Søen. Moltke regnede Styrken paa
Sjælland til 5000 Mand; den paa Fyn var knap saa stor. Hvis
Vaabenstilstanden var bleven opsagt, vilde vi have haft 6 Uger
til Rustning, og vi vilde have kunnet indtage samme Stilling som før.
Maaske har Prins Friedrich Carl ikke været vidende herom,
men ment, at man kunde opsige Vaabenstilstanden og straks
angribe Sjælland, men i saa Fald glemte han den udrustede Flaade,
som sikrede Øen tilstrækkeligt. Som sagt, uden Friedrich Carls
Spørgsmaal forstaa vi ikke Moltkes Brev rigtigt; men det gik ud
paa at vise, at det Armékorps, Prinsen kommanderede, ikke kunde
anvendes til Overfald paa Sjælland, men at et saadant bedst
kunde udføres fra Stralsund af det derværende Armékorps. Og
saa forklarer han, hvorledes i saa Fald en saadan Ekspedition
maatte udføres, i én Nat med alt, selv Belejringskanoner; ti
København var befæstet.

Hvad Moltke forklarer, falder ganske sammen med, hvad
vi have tænkt os, naar vi have forestillet os et saadant Angreb
fra Tyskland. Det er derfor ikke nødvendigt at gengive hans
Fremstilling i Detaileme. Derimod fortjæner det at anføres, at
han ikke var stemt for Sagen, hvorvel han ikke betegnede
Foretagendet for uudførligt.

For det første gjorde han med Grund opmærksom paa,
at en Overrumpling af Sjælland vilde have haft gunstigere Chancer
paa en Tid, da de danske Tropper vare splittede i Sundeved,
i Nordjylland og paa Als, og de danske Skibe vare i Nordsøen og
ved Als, og kun en Del [men en tilstrækkelig Del] ved Stralsund.
Nu, da hele den danske Hær var samlet paa Øerne, og da hele
Flaaden samlet kunde anvendes paa hvilket som helst Punkt,
vare Chancerne ikke saa heldige.

Dernæst undlod han ikke at gøre opmærksom paa Farerne
ved at sende et tysk Korps til Sjælland. Han skrev nemlig:
»Den Intervention, hvormed England har truet, har hidtil kun
haft lidet at betyde. Selv paa Fyn vilde et landet tysk Korps

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free