Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand have en stor Masse sjælelige Egenskaber tilfælles; derfor
føler den hvide Mand sig ikke frastødt af Indianeren, han
betragter ham som et Fornuft - Væsen ligesom sig selv og med
ganske andre Øjne end han f. Eks. betragter en Neger.
Indianerne ere gennemgaaende smukke, velskabte Folk,
slanke, stærke, behændige; deres Næse er ofte stærkt
fremtrædende og skarpt bøjet, Skæg faa de ikke, hvorimod de i
Almindelighed have en meget yppig Haarvækst. Et Særkende for
Pawneerne og som jeg tror de vistnok kun delte med en nu
uddød Nation, Mandan-Indianerne, er, at de klippe deres Haar paa
forskellig Maade, ofte paa en temmelig smagløs, i Terrasser, men
de — det vil sige Mændene — bære aldrig langt Haar,
hvorimod alle andre Nationer bære Haaret i Flætninger ned ad
Ryggen.
Det var min Hensigt, tillige med en anden hvid Mand, en
Brodersøn af Hr. Platte, at gøre et Jagttogt med Pawnee-Indianerne
mod Sydvest, men jeg kom ved tilfældige Omstændigheder ikke
med. Indianerne gjorde en rig Fangst, men overfaldtes paa
Hjemturen af Siouxerne, der dræbte 120 (af 5—600), deriblandt mange
Kvinder; Hr. Platte fik begge sine Heste dræbte, men slap selv
helskindet derfra.––-
Ved denne Tid opgav jeg Prairien, rejste til Chicago og
derfra mod Nord, op i Wisconsin. I Byen Oshkosh traf jeg en
ældre dansk Mand, Hr. Linde Friedenreich, der praktiserede som
Læge. Han havde boet her i over 30 Aar, var en gammel Jæger
og Trapper og var en af de første, der nedsatte sig her, den
Gang Landet endnu tilhørte Winnebago-Indianerne; en af Cheferne
paa den Tid hed Oshkosh. Med Dr. Linde, som viste mig megen
Forekommenhed, gjorde jeg først nogle Jagtture i Omegnen efter
Ænder, af hvilke vi nedlagde en stor Masse, navnlig om Natten
med Blus foran i Baaden, og dernæst rejste vi op ad Wolf-River
til en lille By ved Navn New London, for at fiske Stører. Floden
snor sig uafbrudt gennem tæt Skov, det er meget smukt, men
i Længden ensformigt og trættende; naar vi standsede ved en
lille Station, lagde vort store, kun et Par Fod stikkende,
fladbundede, udmærket indrettede Dampskib til ved et Bolværk af
Fyrrestammer, hvortil Vejen ofte var en Bro af Stammer
(cours-de-roi), der lægges Side om Side og som naturligvis
er meget ubehagelig at køre paa, da Vognen støder og hugger.
Floden var opfyldt af Fyrrestammer (Logs) paa 12 eller 16 Fods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
