Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ciseleret, mere og mere nobel i Indholdet og overlegen i
Behandlingen.
Men Forholdet til Musikforeningen maatte paa den anden
Side dels medføre, at Gade undertiden skrev ikke af en uafviselig
kunstnerisk Trang, men fordi han vidste, at Musikforeningen
ventede og vilde glædes ved et nyt Arbejde af ham, dels, hvad
der er langt betydningsfuldere, ti i hvilken Kunstners Produktion
lader der sig ikke paavise Arbejder, der er frembragte ved ydre
Anledning og ikke af Inspiration, maatte dette Forhold medføre,
at Gades Kunst, idet den i sin Stræben efter større og større
Klarhed, søgte at undgaa alt skrigende, alt grelt, ikke ret naaede
at give de brogede, karakteristiske Farver, som Livet ejer. Det, der
river Sind og Tanke med i bævende Begejstring eller vækker til
vredagtig Modsigelse, for det blev der ikke Plads i Gades
senere Kunst, og den har da let kunnet strande paa det for
jævne, for klare og derfor karakterløse, — Skær, som man vel
næppe tør paastaa, den altid har undgaaet.
For at se dette rigtig kan man netop tage et af de af Gades
Værker, der i fortrinlig Grad har vundet Koncertpublikumets
Yndest: »Korsfarerne«. I denne omfangsrige Kantate er det let
nok at paavise Steder, der ved Stemning og Fantasi, ved Noblesse
og Stilfuldhed just er Udslag af Gades bedste Kunst; men det,
som Værket først og fremmest skulde skildre, det, hvorefter det
har taget Navn, det er Korsfarerne; og af disse Mennesker,
der, opildnede afenPeterEremit, stimlede sammen alle Vegne fra
og i fanatisk Begejstring, alle baarne af én stor religiøs Idé, drog
gennem Landene i vilde, uordnede Skarer for at standse ved hver
By og spørge sig for, om det var Jerusalem, eller i hvilket
Verdenshjørne denne hellige Stad laa, af disse Mennesker vil man
forgæves lede om noget Spor i hele Gades Kantate. Det skorter
paa Karakteristik, hverken den fanatiske Begejstring eller den
dybe Religiøsitet slaar én i Møde fra disse Toner, og en af Delene
maatte dog danne Grundtonen i Værket. Liszt, hvis
Kompositions-ævne man næppe kan tro saa meget paa eller sympatisere saa
meget med som med Gades, han har i sin ene Korsfarennarsch
naaet langt mere en Gade i sin store Kantate, fordi han har sat
alle andre Hensyn til Side for med fuldt kunstnerisk Mod og
Energi at skildre disse Mennesker netop saaledes som de vare.
mens det allermeste af hvad Gade lader Korsfarerne og deres
Fører Peter Eremit, en Kæmpeskikkelse i Historien, synge, synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
