Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: A. F. Kriegers Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke blot som alle vi danske har det, men i ganske særlig For«
stand ved sin sønderjyske Fødsel. Hans store Kærlighed til
Sønderjyllands Land og Folk mærkes da ogsaa gennem den hele
Skildring, men denne Kærlighed er saa langt fra at gøre ham
blind og ensidig, at den tvært imod har været ham en Spore til
med yderste Omhu at trænge til Bunds i sit Æmne og giver
ham Mod til at sige den fulde Sandhed, selv hvor den klinger
mindre godt i vore Øren. Han ved bedre end de fleste, at den
danske Sag i Sønderjylland er god nok til at kunne taale en fuldt
ud upartisk Belysning og altfor god til at behøve et Forsvar, der
dækker over egne Fejl og overdriver Modstanderens.
I det første af Foredragene giver Forf. en Udsigt over den
danske Politik overfor Sønderjylland i Frederik VII’ Regeringstid.
Han fremhæver fuldt ud de store Vanskeligheder, de danske
Stats-mænd havde at kæmpe med paa Grund af Landets Lidenhed,
Kongens Uberegnelighed, de vanskelige europæiske Forhold og
selve Spørgsmaalets forviklede Karakter, men han lægger heller
ikke Skjul paa, at der fra dansk Side blev begaaet skæbnesvangre
Fejl. Den bekendte Ordning af Sprogforholdene i Slesvig efter
Opstandens Undertrykkelse betegner han som »et Overgreb mod
Befolkningen og en politisk Uklogskab«, om han end paa ingen
Maade vil stille den ved Siden af den Sprogtvang, der nu øves i
tyske Grænseegne. Sprogordningen var et Forsøg paa »at
fravriste Tyskheden en endnu ikke tilendebragt Erobring«, men vor
Fejl var, efter Forf.’ Mening, »her som paa saa mange Punkter,
at man ovenfra nærede en saa dybt indgroet Mistillid til, hvad
der overfor Almuen kan opnaaes ad Frivillighedens Vej og
overhovedet til Frihedens Magt i Samfundet«. — I den almindelige
Politik dadler han, »at vi manglede politisk Bøjelighed overfor
den indviklede Situation«, og at »vore Statsmænd var mere eller
mindre hildede i Doktriner, som Eftertiden ikke kan tillægge
samme Betydning som de«. — Den gamle Tids Mænd »kunde
ikke tænke sig et levedygtigt dansk Monarki uden med de gamle
Grænser og den gamle Statsskik«, og de Nationalliberale gjorde
sig skyldige i »doktrinær Overvurdering« af den konstitutionelle
Forbindelse mellem Danmark og Slesvig. Forf. hælder til den
Tro, at da det viste sig umuligt at opretholde Fællesforfatningen
af 1855 for hele Statens Omraade, vilde det bedste have været at
gaa til »en føderativ Ordning af Kronens Lande med et i dansk
Aand styret Slesvig«, idet delte maaske vilde have været »en
Tilskueren. 1887. 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
