Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henrik Pontoppidan: Tro til Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja, det nytter ikke noget .... Manden skal selv svare.
Her hjælper ingen Ammer«.
Men nu vilde Uheldet, at Peder Brusgaard af Bevægelse,
Spænding og Udmattelse ikke mægtede at aabne Munden; ogsaa
Øjnene faldt til, og han sank sammen i sine Venners Arme.
»Hvad Pokker! Manden er jo død!––––Kommer 1 her med
døde Mennesker!«
Dette Raab af Listeføreren vakte ham igen saavidt, at han
netop kunde fremstamme sit Navn.
»Hvem stemmer De paa?«
Ogsaa Møller Madsens Navn fik han nævnet. Men hermed
var ogsaa hans Kræfter udtømte. Efter at have ført ham tilbage
til det lille Kammer bag Skænkestuerne i den mørke Beværtnings’
kælder lagde de ham op igen i Sængen, hvor han straks paany
faldt hen ifltung Døs.
Hvor længe han havde ligget saaledes, vidste han ikke selv,
da han pludselig blev vækket ved et frygteligt Røre, Skraal og
Spektakel inde fra Stuerne. Han forstod straks, at det maatte være
Valget, der nu var afgjort––og hans Hjærte tog til at hamre saa
voldsomt, at det tog Vejret fra ham, og han maatte snappe efter Luft.
I det samme kom Naboen hurtig ind — bleg og med et
af grædefærdig Ophidselse fordrejet Ansigt.
»Er det forbi, Søren?« spurgte den syge, og rejste sig
pludselig ved egen Hjælp halvt op i Sængen.
Men han behøvede ikke at spørge mere. Vennens Ansigt
fortalte tydelig nok, hvad Resultatet var blevet.
Højre havde sejret — med et Overtal af Stemmer ikke en
Gang halvt saa stort som det, Sven Lavesen havde formaaet at
samle om sig; Højre 1312, Møller Madsen 1250, Sven Lavesen 164.
»Er det sandt?« hviskede Peder Brusgaard og saa’ forstyrret
paa sin Ven.
I det samme för de begge sammen ved Lyden af Horn, Sang og
øredøvende Hurraer ude fra Gaden. Det var det sejrende Parti,
der med Faner og klingende Spil førte deres Kandidat til en
storartet Fest i Klubsalen, der i en Hast var bleven arrangeret Alle
Borgernes Damer var nu kommen til Vinduerne og viftede med
Lommetørklæder og tilkastede Blomster. Hattene svingedes,
Musiken skingrede og alle næsten skreg de i taktfast Jubel:
Og den har Venstre haanet
og traadt den under Fod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
