- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
857

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde begyndt at se overalt i al Literatur, at det første bedste
Udtryk ikke var det bedste; at der kun var ét bedste Udtryk,
som man med Held eller med Flid kunde komme mere eller mindre
nært eller vel endog ganske ramme. Overbevist som jeg var om
dettes Rigtighed var det mig dog en stor Trøst at høre Deres
Konfirmation deraf og jeg sagde til mig selv: den Ros dér foran
har ikke meget at betyde, naar Forf. skal have og saa
gennem-gaaende trænger til dette Raad.

Tak for Danske Digtere. Det var en stor Fornøjelse at se
Carsten Hauch igen, som jeg ikke havde læst siden jeg var i
Florens. Underligt nok er det, at disse fire Digtere som De har
været saa nær i Venskab og personlig Omgang eller Beundring,
altid har været mig fjæme og aldrig have gjort stort Indtryk paa
mig, hvad der naturligvis er baade Digternes og min Skyld. —
Jeg lægger Zola’s nye Bog L’assommoir bort, halvt beundrende,
halvt forskrækket; der er noget beslægtet i den Følelse, hvormed
man læser sig ind i denne Bog og saa i den Fornemmelse,
hvormed man stiger ned i et Saltværk eller en Kulmine, og jeg vil
ikke skjule, at der kommer en et lille taknemmeligt Smil paa
Læben naar man slipper ud og igen ser blaa Himmel over sig.
Jeg haaber at dette mit Brev træffer Dem i et solet Klima og
vaargrønt Land. Her er Vejret saaledes at man næsten kunde
ønske slet intet Vejr at have.

XVI.

,6/xn 77. Pension Bellevue, (Villa bella). Mordreux.

Kære Kaptain!

Det er lidt trist, at Besætningen fra det nu i Luften sprængte,
fordums gode Skib Det 19de Aarhundrede maa raabe hinanden til
fra al Verdens forskellige Kyster, men som det hedder i Sangen:
Atter det skilte bøjer sig sammen, en Gang i Tiden vorder de —
Legio; ti jeg har endnu min gamle Kulsviertro paa at vi dog
omsider ville faa Overtaget, blive hædrede som Samfundets urokkelige
Støtter, glide over i en let Form af Reaktionarisme og dø som
Riddere af Danebrogen. Men der vil blive mange Aviser trykt
inden den Dag kommer.

Om Forholdene hjemme lever jeg i en dunkel Uvidenhed,
der nu og da opklares et flygtigt Minut ved mystiske Antydninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free