- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
861

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa vore grønne Marker og kilderislende Skrænter, men en anden
Dag, naar Solen er kommen igen, saa skal De se mine Tuer af
svovlgule Primulaer, mine hvide Violer og blaa Hyacinter, mine
hvide Krokus, Prik ved Prik i det gyldne Mos og det grønne
Græs. Men i Dag er her altfor Danmark.

Maaske De véd at jeg i mit Driveri opelsker et Slags
blomstrende Bladplante, som skulde springe ud dette Foraar. Men
den vil ikke. Jeg beskærer den og jeg driver paa den, men jeg
tror, jeg faar en Efteraarsblomst ud af den med alt det, for et
Juletræ vil jeg da ikke haabe den bliver, skøndt jeg i den
Retning kan vente mig alt muligt af mig selv. Det bliver mig
tydeligere og tydeligere, at jeg aldrig vil faa min ærgærrige
Ungdomsdrøm opfyldt: at efterlade mig 40 Bind samlede Værker, og det
er med Misundelse jeg ser Ewald og Garit Etlar nærme sig delte
Ideal, medens jeg ligger sovende i Skyggen af X’s Laurbær.

Med de hjærteligste Hilsener og Lykønskninger.

Deres

J. P. Jacobsen.

XIX.

s/iv 1878. Pension Bellevue. Montreux.

Jeg havde megen Glæde af Deres sidste Kort og af den
Sejer, De har vundet for mig i B. Bjømson. Dadlen i B.s
Udtalelser (Imitationer af andre Malere) tager jeg mig let, og som
unge Forfattere gærne gøre, husker jeg kun det rosende, særlig
den smigrende Udtalelse at man kan lære noget af mig. Og som
unge Forfattere ogsaa gærne gøre, trumfer jeg indvendig og siger
til mig selv, at de skal F. g. m. med Tiden faa ganske andre
Ting at se end det, der hidtil er sneglet ud. Desværre bliver den
kommende Bog just ikke saadan en Allerhelvedes Bog som min
tredje vil blive. Denne — den anden — er et personligt
Regnskab jeg er kommen ind paa at gøre op.

Desværre gaar det lidt langsomt — og har tvunget mig
ind i en Fortællemaade og Fremstilling, der vel er J. P. J., men
ikke J. P. J. i den heldigste Stilling. Kedelig bliver den, men jeg
trøster mig ved at det er klassisk at være kedelig.

Forleden fik jeg et Fædreland sendende med en Anmældelse
af M. Gr. Der siges deri, at den allerede nu er en gammel Bog;
men der er alligevel meget vundet ved, at man har fundet det

Tilskueren. 1887. 58

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free