Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ola Hansson: Tor Hedberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egen moderne Sjælesyge, denne Angest, som gør Judas beslægtet
med vor Tids Mennesker. Den er et psykologisk Fænomen, som
man kan konstatere som et Faktum, men ikke fuldt forklare. Man
kan ikke spore dens Sæde eller dens Aarsager. Den er konstant,
vort Væsen iboende, en Egenskab ved det; den præger Menneskets
hele Livssyn og gør sig gældende i alle Livets vigtigste Forhold;
den dræber Nydelsen med knugende Tanker og giver alle dybe
Følelser, baade de sørgmodige og de glade, en smertelig Braad.
Man forstaar ikke, hvorfor man føler denne Angest, ti man kan
aldrig spore dens særlige Anledning eller Genstanden for den:
det er Livsangesten, Rædslen for selve det at være til. Hr. Hedberg
kommer i sin Skildring af Judas uafladelig tilbage til denne Livsångest.
Ellers er den individuelle Karakteristik af Judas ikke rig paa
Nuancer. Man faar ikke fat paa dette ubestemmelige, der er det
enkelte Menneskes inderste Ejendommelighed, og der er i hele
Bogen ikke et eneste Ord om, hvordan Judas Ser ud. Denne
Mangel paa ydre Anskuelighed, det, at man savner de Nuancer,
der ene kan give en Skikkelse Liv i Bøger som i Virkeligheden,
tyder paa, at Forfatteren ikke fra Begyndelsen har haft
bestemte Modeller, som han har kunnet aflure det ene lille Træk
efter det andet og til hvis Væsens Inderste han har kunnet trænge
ind ved at sammenstille deres enkelte Ejendommeligheder og deraf
udfinde Enheden. Denne Metode hævner sig, ti hvor dybtgaaende
og sikre end hans almen-psykologiske Analyser er, faar man dog
et Indtryk af et abstrakt Tankeeksperiment og ikke af Livet selv.
Med dette ensidig indadvendte Blik kan man skrive Lyrik, men
det duer ikke, naar man er Novellist.
Hr. Hedberg naa’r højest, naar han giver en saadan
almenpsykologisk Analyse som en Stemning, hvor hans digteriske Kraft
frit kan røre sig med storladne Syner og vide Horisonter. Den
minutiøse Udpensling, det lækre Miniaturmaleri, det udsøgte
Raffinement i Farvenuancernes Sammenspil, Overgangene og
Omskiftningerne i et kompliceret Tanke- og Følelsesliv med skarpt
personligt Præg, — for alt det savner Hedberg Blik og Interesse.
Men naar han skildrer Jesu natlige Syner i Ørkenen, denne
Hallucination, hvor Tilværelsens store Gaade og Menneskelivets ubodelige
Elendighed anskueliggøres ved det Tog af henfarne Slægter, som i
tætte, bølgende Rækker, der endeløst vokser frem af Mørket,
drager forbi, segnende under sin usynlige Byrde; — eller naar
han i en Stemningsscene, hvor en dyb og rig Følelse bryder frem
61*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
