Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var hele Skoven tyst, ubeboet og fredelig, lige ned til Shawano,
Menommoniernes sydlige Grænse. Shawano betyder paa
Menom-moni-Sproget: Syd.
Landet hørte til Oconto County, som strækker sig hen til
Green Bay, hvor det er opdyrket og settiet (nu er der dannet flere
Countier af det), men i hele den umaadeiige vestlige Del af Countiet
vare vi kun 4 bosiddende hvide Mænd: Stransy, Johnson, en
Hr. Gagen, der ogsaa var gift med en Indianerinde og jeg, og vi
vare flere Dages Gang skilte fra hverandre.
Det var i Forsommeren, at jeg slog mig ned i Skoven.
Den Gang og hele Sommeren igennem var der nogle
Indianer-Wigwams omkring mit Hus, hver beboet af en Familje, men
disse vekslede stadig, det var sjældent, at en Familie blev mere
end en Uge paa samme Sted, og selv da skiftede Wigwammen
Plads, af Renlighedshensyn. En saadan Wigwam er hurtig slaaet
op. Saa snart Pladsep er valgt, sættes nogle bøjelige Grene, f. Eks.
Hasselgrene, fast i Jorden i en Rundkreds, og deres Toppe bindes
sammen; paa Grenene flettes medbragte store Stykker Birkebark
eller Gederbark, og derved dannes Wigwammen som en lille rund
Hytte, med et Hul foroven, over Ildstedet Døren lukkes med et
Forhæng, et Tæppe eller Skind, det medbragte Bohave anbringes
langs Væggene, en Krog ophænges over Ildstedet, og Wigwammen
er færdig. Det er en simpel Vaaning, det fælles Opholdsted for
store og smaa, men der hersker en vis Orden, Renlighed og
Hensyntagen, som gør den beboelig.
Chippevayernes Paaklædning er dels deres oprindelige, dels
en Blanding af deres oprindelige med europæiske Klædningsstykker.
Deres egne Klæder ere væsentligst lavede af Hjorteskind, som de
udmærket forstaa at garve. Naar de kunne faa europæiske Klæder,
trække de i dem, og det er dem temmeligt ligegyldigt, hvad Slags
det er, alle Moder ere lige gode, dog foretrække de skrigende
Farver. Deres Kvinder ere begærlige efter spraglede Stoffer, som
de godt forstaa at sy Klæder af, og de ere meget stolte, naar de
vise sig i en ny Paaklædning; men det varer kun et Øjeblik, en
Dag eller to, saa tilsøle de deres nye Klæder ved Arbejde. Flitter
og Smykker af Glas og Metal sætte de megen Pris paa. Paa
Fødderne bæres al Tid Hjorteskinds Moccasiner, en bekvem og
behagelig Fodbedækning. Om Vinteren, da man maa bruge
Snesko, for ikke at træde gennem Sneen, kunne et Par Moccasiner
vare længe, om Sommeren derimod, ere de naturligvis snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
