Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderen lader sit spæde Barn skrige af Sult, Manden sælger sin
Kone til den første, der kommer med en Dunk.
En Gang, da Indianerne vare drukne, troede jeg næppe, at
jeg var sluppen derfra med Livet. Jeg havde to Stendunke med
Brændevin i en aflaaset Kuffert. En Aften vare Festlighederne
bievne afbrudte ved den Efterretning, at der var kommen hvide
Mænd med Eskutevåbo. Indianerne havde købt alt, drukket hele
Natten, men uden at blive saa drukne, at de ikke kunde røre sig,
og nu kom de næste Morgen og forlangte Brændevin af mig.
Jeg sagde som al Tid, at jeg intet havde; men de bad, tryglede,
tiggede og blev mig i deres Drukkenskab saa modbydelige, at jeg
jagede dem ud af Huset og forbød dem at komme ind igen.
Lidt efter gik jeg en lille Vending ud i min Have, og da jeg kom
tilbage, var mit Hus fuldt af drukne Indianere, og et Par var i Færd
med at transporter min Kuffert ud, hvori de sagde, at jeg havde
Brændevin. Hvorledes de havde faaet det opsnuset, ved jeg ikke,
men lige overfor Brændevin have Indianerne en fin Næse. Jeg
kastede dem alle meget ublidt ud af Døren. De skreg og raabte,
at de ville ind, og da jeg laasede min Dør, truede de, løb bort
og kom tilbage med Geværer, som de dinglede omkring med og
skød af op i Luften. Derpaa løb de mod min Dør, dundrede paa
den og søgte at sprænge den. Ved Siden af Døren var et Vindu,
ved hvilket jeg stillede mig, holdt en Revolver i den ene Haand,
en Bøsse i den anden og sagde til Indianerne, at jeg skød enhver,
der kom ind i Huset. De stoppede et Øjeblik, men saa begyndte
de med fornyet Iver at løbe mod Døren og skyde i Luften, skreg
og opæggede hverandre. Endskøndt naturligvis en hvid Mand
haren uhyre Overvægt overfor Indianerne, var jo Partiet, jeg alene
lige overfor et Par Hundrede drukne Mennesker, altfor ulige;
naar det kom til Kamp, maatte jeg bukke under, saa snart Døren
sprængtes. Mit eneste, svage Haab var, at Synet af det første
døde Menneske skulde gøre dem ædru, men det var vel rimeligere
at antage, at det yderligere vilde tirre dem. Under disse uheldige
Omstændigheder gik pludselig Døren bag i min Stue, ud til
Køkkenet, op, og en ung Indianerinde, som i længere Tid havde
lavet Mad for mig og derved kendte Maaden at aabne Døren fra
Køkkenet bagud i Haven, gled ind. Hun blev staaende tilbage i
Stuen, saaledes at Indianerne ikke kunde se hende, og sagde til
mig, at jeg skulde kaste Nøglen til Kufferten hen til hende. Jeg
gjorde det, hun tog Dunkene ud, skjulte dem under sit Tæppe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
