Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begyndte de paa at lave Honning af Ahorntræet; Saften, som man
ved et Hug og en indstukket Pind faar til at løbe ned i en
Beholder af Birkebark, samles fra en Masse Træer og koges til
Sukker. En dygtig Husmoder kan lave en 5—800 Pd., som
opbevares i store Kasser af Birkebark.
Jeg havde imidlertid faaet nok af alle de dagligt
forefaldende Beskæftigelser, som ikke ligge for en Mand. At lave Mad
havde jeg ikke saa meget imod, men derimod kunde jeg ikke lide
at rense Køkkenredskaber, og vaske gad jeg slet ikke, hvorfor jeg
bandt mit Skiddentøj ved en Sten og en Træklods og lod det
ligge en Ugestid i Floden: det var min Maade at vaske paa. Jeg
fik derfor en ung Indianerinde, hvis Familje havde sin Wigwam
tæt ved Huset, hende der senere reddede mig, til at besørge
Forretningerne i Huset. Hun var paa en vis Maade ganske flink og
tilbragte omtrent Halvdelen af Dagen i mit Hus; men da hendes
Familje skulde drage bort, blev hun og beholdt en yngre Søster
til Selskab. De boede nu i Køkkenet, hvor der var en stadig
Forsamling af Tanter, Mødre, Bedstemødre og Veninder, der spiste
mine Sager og sluttelig fordrev mig ud af mit eget Hus, idet jeg
havde Valget imellem selv atter at lave Mad eller finde mig i det
uundgaaelige, og jeg valgte da at lade Indianerne bygge mig en
Wigwam af Cederbark ude i Haven og overlod Huset til
Indianer-inderne, som dog ikke maatte komme udenfor Køkkenet; de to Stuer
benyttede jeg, den ene til Spisestue, den anden til Butik. Den
Mand, af hvem jeg havde købt Huset, drev nemlig Handel med
Indianerne, og den fortsatte jeg. Handelen bestod i at købe
Pelsværk, som jeg solgte til de hvide Mænd, og om Efteraaret Ris,
om Foraaret Sukker, som Indianerne selv købte tilbage. Medens
Isen laa paa Floden fik jeg da tre Slæder belæssede med Mel,
Tobak, Krudt, Bly, Hagel, Salt, Klædningsstoffer, Perler o. s. v.
bragt op til mig og solgte det forSkind. Profiten var udmærket,
jeg tjænte det Foraar 3—4000 Dollars, men satte dem atter til
paa Indianerne derved, at jeg altid havde en Del af dem til
Gæster.
Ved at handle med dom og have dem i mit Hus lærte jeg
hurtigt deres Sprog, idet jeg opskrcv Ordene. Det er et smukt,
tydeligt, klangfuldt og udviklet Sprog. For at give et Begreb om
det, skal jeg f. Eks. tælle paaChippvay: 1 pæsjik, 2 nisch, 3 nisvi,
4 nivin, 5 nonon, 6 nikotivaasve, 7 nischvaasve, 8 svaasve, 9
sjonggusve, 10 metasve, 100 nikotuake.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
