- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
938

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Nord-Østersøkanalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Handel og Skibsfart, og nogle fremmanede endog Billedet af en
Tid, hvor Sundet vilde ligge øde og tomt og København synke
ned til en Handelsplads af blot lokal Betydning. Men man er
her hjemme i de sidste Aar bleven saare lidt modtagelig for
de store Ord og mørke Profeter; selv det stærkeste Ord af alle:
»Landets Undergang« er jo snart kun en Talefigur i den offentlige
Debat. De fleste lade det og saa meget andet glide deres Øre
forbi og hente af Erfaringen den triste Beroligelse, at det dog
vist kun er Ord alt til Hobe, og at Trædemøllens graa
Ensformighed er os det eneste visse.

Men saa vist som »økonomisk Politik« bør være vort
gæld-bundne, haardt truede Lands vigtigste Løsen nu og i en
overskuelig Fremtid, saa vist bør vi med vaagent Øje vogte
paa Tidens Tegn hjemme og ude, for hurtigst muligt at naa til
Klarhed over hvad der især truer vor økonomiske Fremtid og
hvad der kan gøres til Værn derimod, og blandt disse Tidens
Tegn er Nord-Østersøkanalen ingenlunde af de ringeste. Det
er derfor af Vigtighed i Tide at klare os dens virkelige Betydning:
for megen Skræk og for megen Tryghed er begge af det onde.

Selvfølgelig er der endnu kun Tale om Formodninger og
Sandsynlighedsberegninger, og det Materiale, der foreligger til
Bedømmelse af, hvor stor en Trafik Kanalen, naar den om 8 Aar
er fuldendt, vil drage til sig, er endda kun temmelig ufuldstændigt
Man maa her saa godt som udelukkende støtte sig til tyske
Beregninger, men det er indlysende, at det netop har den største
Interesse at se, hvad man i det Land, for hvis Skyld Kanalen
anlægges, og hvor man ene har underkastet dens Fremtidschancer
en grundig Drøftelse, venter sig af den.

Den paabegyndte Kanal skal efter den af den tyske Rigsdag
vedtagne Lov begynde ved Brunsbuttel, ikke langt fra Elbens
Munding, og derfra gaa mod N. NØ. omtrent i sin halve Længde,
indtil den ved Wittenbergen støder til det uddybede Eiderløb.
Derfra følger den i det væsentlige den gamle Ejderkanals Løb,
undtagen paa en ganske lille Strækning, hvor et Knæ undgaaes, og
gaar mod 0. NØ. forbi Rendsburg ud i Kieler Fjord ved
Holtenau, mellem Kiel og Friedrichsort. Kanalens Længde
bliver c. 131/* danske Mil, dens Bredde, 60 Meter i Vandskorpen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free