Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Nord-Østersøkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Motivernes sikkert noget overdrevne Antagelse aarlig skulde forlise
paa Vejen om Skagen — en Del Skibe, der paa Grund af
Afgangseller Bestemmelsesstedets nordlige Beliggenhed aldrig nogensinde
vilde være faldet paa at benytte Kanalen. Desuden vil
Kanalfarten og dens Fortsættelse paa ingen Maade være uden Fare for
Skibene. Vel vil der ikke være megen Chance for totalt Forlis,
men saa meget desmere for Sammenstød og forskellige andre
Søuheld. Efter den officielle tyske Statistik har der i de 5 Aar
1878—82 aarlig fundet 60 UnfåUe Sted paa Elben mellem
Hamburg og de ydre Elbfyrskibe, deraf alene paa Kuxhafens Red 12
Kollisioner, 6 Strandinger og 4 UnfåUe af anden Art. Naar nu
det betydelige Antal Skibe, der allerede for nærværende Tid
passerer Elbmundingen, skulde forøges med de 18,000, der efter
den tyske Regerings Beregning aarlig vil komme til at benytte
Kanalen, er det ikke svært at forudsige, at Faren for Søuheld paa
Elben vil blive forøget meget betydeligt. Maaske vilde, som det
under Rigsdagsforhandlingerne blev sagt, »Skibenes Kirkegaard«
blive »forlagt fra Skagen til Elbmundingenc. Ogsaa paa selve
Kanalen og i Kielerfjord vil der rimeligvis finde en Mængde
Søuheld Sted, der kunde være undgaaede i aaben Sø, og allerede
nu forlise ikke faa Skibe i Farvandet mellem Lolland og Femern.
Det maa ogsaa huskes, at Faren for Dampskibene ved at omsejle
Skagen er meget ringere end for Sejlskibene, og da den større
Trafik sikkert i bestandig stigende Grad vil blive besørget af
Dampskibe, vil det Tab, Skibsfarten som Helhed lider ved at
benytte Skagensruten, forholdsvis formindskes. I samme Retning
virker den større Omsorg, der i de senere Aar — som det under
Rigsdagens Forhandlinger beredvillig erkendtes — er vist fra den
danske og svenske Regerings Side for bedre Oplysning og
Afmærkning af Farvandene, Opstilling af Dampsirener, o. s. v. —
Under Forhandlingerne citeredes stedse flere Vidnesbyrd fra
Rederier og praktiske Sømænd, der gik imod Regeringens overdrevne
Fremstilling af Skagensrutens Farlighed i Sammenligning med
Kanalvejen, og flere ansaa det for tvivlsomt, atSøassuranceselskabeme
for Dampskibenes Vedkommende vilde beregne deres Præmier
synderlig lavere for den sidste end for den første.
I de fleste Tilfælde vil Valget mellem de to Ruter dog
selvfølgelig komme til at bero paa et Regnestykke;, man vil
opgøre Omkostningerne ved dem begge og da vælge den billigste.
Det bliver her Tidsbesparelsen paa den ene og Kanalafgiften paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>