Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Om „Stuk“ af Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Herman Bang har i »Stuk« med Begejstring givet sig i
Lag med en ny Sindbilledkunst. Men han gør det paa sin egen
Maade. Medens Zola skriver Bøger, saaledes som Arbejdsfolk
slider i Mergelgrave, ved Spadestik paa Spadestik, og stundum
klemmes helt eller halvt ihjel af de nedstyrtende Masser — man
tænke paa hans Beskrivelser —, saa tager Herman Bang i denne
Bog fat som en Tonekunstner i stor Stil. Han samler
Harmonier og Akkorder og ensomme Lyde i skrigende eller stille
Udbrud til en virkningsfuld Symfoni, og aldrig standser han ved
Enkeltheden for dennes egen Skyld. Han vil frembringe den store
Stemning, en Opfattelse af Helheden.
Hans Maal er nærmere beset at tydeliggøre en Mening, den
Dom han har fældet om en Række Begivenheder, der indtraf i
København for saa og saa lang Tid siden.
Mange Prosaforfattere har haft lige saa ulegemlige
Hensigter. For atter at nævne Ypperstepræsten: Zola har
Abstraktioner i Hovedet som »Paris«, »Kejserdømmet«, »Kunst«, »Kærlighed«,
»Bourgoisie« osv., men ingen har vistnok saa umiddelbart inderligt
hengivet sig til sit dristige Forsæt, at skrive et bindstærkt lyrisk
Virkelighedsdigt paa Hverdagslivets Prosasprog, som vor danske
Forfatter Herman Bang.
I et hvilket som helst af de Optrin han skildrer, i enhver
Figur, som forekommer, skal Læseren kunne fornemme denne
Stigen og Dalen i det københavnske Liv, som har vakt Forfatterens
Deltagelse. Bogen tæller firehundrede Sider, og paa dem alle skal
man kunne spore det social-moralske Knald og Fald, han kalder
»Stuk«. Det vil sige, det er hans personlige Opfattelse af
Begivenheden, der skal staa klart for os. Han gør netop ikke
Fordring paa at være almindelig »objektiv« Forfatter i denne Bog.
Fortællingen virker da ved Læsningen nærmest som det
mundtlige Foredrag. Den er frisk, undertiden bedaarende som
dette, men ogsaa forvirrende og vanskelig at holde fast paa.
Figurerne er bleven transparente. Vi ser Baggrunden, hvorpaa
de virker, igennem dem, og kender dem ikke altid igen, naar
de paany optræder. De lever ikke deres eget Liv, de er samlet
i Grupper og taler noget nær bunkevis det samme Sprog og om
de samme Ting.
Der er en Fejl i dette, og det er Ikke vanskeligt at
paapege, hvori den stikker.
Bang har trofast gengivet sine Indtryk. Der findes i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
