Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Flensborg.
borgere at løse Sognebaand og nyde en kirkelig Frihed, der ståk
mærkværdig af mod den Konservatisme, der ellers herskede i
Hertugdømmets Styrelse. Men alligevel havde man ikke
Fordomsfrihed nok til at gøre Skridtet fuldt ud. Hele det ydre Apparat
var lagt til Rette efter grundtvigske Principer, og til at arbejde
med dette Apparat valgte man saa en Mand, der var en kras
Modstander af Grundtvigs Livsopfattelse. De Overvejelser, der
førte til Graaes Valg, ligge lige for Haanden. Pastor Graae var
en Hædersmand. Han havde over sig nogle Stænk af Ole Vinds
Aand, der klæde ham fortrinlig, han var sikkerlig mere djærv og
langt mindre tjænende end de allerfleste af Datidens danske
gejstlige; han var dannet Prædikant nok til at kunne samle
Embedsstanden om sin Lærestol, og brav, ligefrem, ja, om man vil, robust
nok til at kunne vinde Smaafolk for sig og sit Formaal. Ved at
læse hans Optegnelser faar man baade Respekt og Sympati for
Manden. Og rent ydre set havde han alt ønskeligt Held med sig.
I nogle faa Aar skabte han en blomstrende Menighed paa bar
Bund; og han og hans Medhjælpere fremtryllede en dansk Skole
paa 500 Børn i en Stad, hvor der ingensinde tidligere havde været
undervist paa Dansk. Dette er jo al Ære værd, men i en vis
Forstand byggede Graae alligevel paa Sand. Han var ikke
Medejer af den vidunderlige Surdej, der er i Stand til at skabe et nyt
Aandsstof, mægtig til at modstaa en moderne Politistats Tryk.
Det første store Uvejr, der drog hen over hans Menighed, splittede
den ad som Avner for Vinden, af den Bygning, der var hans Livs
Glæde og hans Sjæls Stolthed, lodes end ikke Sten paa Sten, ja
da Hyrden selv havde forladt den, kostede det Preusserne kun et
Pennestrøg at tilintetgøre den. I Aaret 1851 ejede den danske
Folkekirke ganske andre Aandskræfter end dem, der
repræsenteredes af Pastor Graae, og naar man af hans egne Optegnelser
ser, at Mænd som Magister Lindberg og Peder Rørdam søgte
Embedet sammen med ham, kan man kun beklage, at den
daværende Styrelse var altfor hildet til at gøre et bedre Valg. Det
er muligt, at den danske Frimenighed i Flensborg under en af
disse Mænds Ledelse vilde have arbejdet sig frem ad meget trange
og tunge Veje; men den vilde da heller ikke have været til at
udrydde ved Politiforanstaltninger. Det er sandsynligt, at den
ikke vilde have givet Anledning til al den Avisrøgelse, der steg
op om Graaes Menighed, men paa den anden Side vilde den da
ogsaa have trodset baade Wrangel, v. Zedlitz og hele det branden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
