Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flensborg.
37
husedes en Handelsaand, der greb enhver Lejlighed ved Haarene,
men derfor ogsaa lige saa sikkert blev truffen af den
tilbage-rullende Strøm, der kun altfor ofte gik hen over os. Derfor er
Flensborgs Handelshistorie saa interessant.
I hele Middelalderen overskyggedes den af Lybek. Først
da Kong Hans, Kristian d. II og Kristian III havde skabt vort
Søværn, tilkæmpet os Herredømmet i Østersøen og knækket den
baltiske Hansa, først da traadte Flensborg frem af sin provinsielle
Dunkelhed. Den blev vor Kongemagts Kælebarn, den blev plejet
og støttet paa alle Maader og hurtig tilkæmpede den sig en
betydelig Handel. Men den sank atter dybt med vor svækkede
Magtstilling omkring 1660, og den Fattigdommens Depression, der
rugede over Landet indtil Midten af forrige Aarhundrede, delte
den med alle i Syd og Nord. Efter 1776 indtraadte et vældigt
Omslag. Regeringens paa en Gang kloge, tilbageholdende og
værdige Politik sikrede vor Handel Fordele som ingensinde senere
og under det neutrale danske Flag opførte københavnske og
flensborgske Købmænd et Kapløb for egen Rigdom og Nationens
Velstand og Lykke, der søger sin Lige i vor Historie. Flensborg
blev en Grossistby, der forsynede det halve Norden med sine
Varer og det oftest endog i forædlet Tilstand. Den erhvervede
sig et uhyre Afsætningsomraade i Norge, i Kongeriget, i Sverige,
den inddrog Finmarken, Island og Grønland i sin storstilede
Virksomhed, Byens egne Skibe besøgte England, Frankrig, Spanien,
Vestindien og Nordamerika og hjemførte Varer, der beherskede
Markedet fra Kongeaa til Ditmarsken, ja ad Smughandelens Veje
trængte dybt ind i Nørrejylland. Dens Handelsflaade voksede med
rivende Fart. I mindre end 30 Aar fordoblede dens Læsteantal
sig mere end tre Gange, og i Aaret 1806 havde Staden en Flaade
paa 271 Skibe med en Drægtighed af c. 15000 Læster. Denne
Flaade var bygget paa egne Værfter, den blev ført af indfødte
Skippere og havde en Bemanding af over 2000 Søfolk. I 30 Aar
fordobledes Byens Folketal, Staden sprængte sine gamle, skinsygt
bevoksede Grænser og til alle Sider kravlede det ny Flensborg
op ad Bakkerne for at faa Plads og Albuerum. Guldet gled i
Strømme ind i Gavlhusenes snævre og mørke Kontorer, der skabtes
en Købmandsstand, hvis Beregninger omfattede den halve Jord,
og hvis Redelighed, Energi og Punktlighed gjorde det flensborgske
Navn yndet og agtet overalt, hvor vor Vimpel viste sig. — I disse
Velmagtsdage fødtes det Flensborg, som vore Fædre elskede saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
