Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - P. Lauridsen: Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Flensborg.
intet andet tilovers, end at skælde den ud i Aviserne for
»gesin-nungslos«. Umiddelbart før Krigens Udbrud 1848 bestod Byen af
et slesvigholstensk Embedsparti, der støttedes af enkelte, mest
sydfra indvandrede Borgere, — af et stort loyalt Borgerparti, der
vedvarende levede paa A. P. Andresenske Forestillinger, der
bekæmpede al politisk »Umtriebe«, der var tilfreds med at være
flensborgsk og kun flensborgsk og fandt sig selv i Senator Nielsen
bekendte Slagord: »Jeder Schritt weiter nach Süden und jeder
Schritt weiter nach Norden bringt uns Verdeiben!« — samt af et
nationalt Smaamandsparti, der under gunstige Omstændigheder
ikke vilde sky at bringe Flensborg et, ja mange Skridt længere
imod Nord. Saaledes rustet gik Flensborg atter ind til
skæbnesvangre Omvæltninger og Rystelser.
Treaarskrigen 1848—50 var en stor Ulykke for Flensborg.
Byens Handel led uoprettelige Tab, og dens Skibsfart hørte næsten
ganske op. Det slesvigholstenske Parti vilde paatvinge dens
Skippere et Flag, som de ikke kunde benytte længere end til
Okseøerne, og Stadens livlige Skibsbro forvandledes til »eine
Viehweide«. Det var umulig for Byen at opretholde sine
Forbindelser eller beskytte sin Handel, og den maatte bittert erfare
at ubeskyttet Handel er en løs Vare, der let vender sig
andensteds hen og aldrig kommer tilbage. Da Fredén endelig sluttedes,
var Flensborgs store Kolonialhandel paa Vestindien gaaet til
København, og Byen kunde ikke erobre den tilbage. I de 3
Krigsaar havde dens kongerigske Kunder ligeledes lært at hjælpe sig
selv eller at forsyne sig andensteds fra, og det lykkedes kun
delvis atter at knytte de gamle Traade. I de faa Aar, Flensborg
endnu tilhørte Riget, befandt dens Søfart og Handel sig i en
svævende og vanskelig Stilling. Den begyndte allerede den Gang
at slaa ind paa Fabrikvirksomhed i større Stil særlig med
Kongeriget som Marked; ad forskellige Veje søgte Regeringen ogsaa at
komme den til Hjælp, den blev Provinshovedstad, den blev
Endepunktet for den sydslesvigske Jærnvej, Stapelstad for en storstilet
engelsk Transithandel tværs over Halvøen, og for dens Skyld
omgikkes Regeringen med store Havneplaner paa Hertugdømmets
Vestkyst. Mellem 1851 og 64 vare Byens økonomiske Forhold
dog langt fra glimrende. Kun de værste Saar bleve lægte og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
