- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
72

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Kr. Erslev: Don Carlos hos Schiller og i Virkeligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

Don Carlos.

Fra nu af følte Carlos sig i Krig med Faderen. Hvad
Filip nægtede ham, vilde han skaffe sig ved egen Kraft, og han
forsøgte det paa en næsten barnlig, naiv Maade. Han lavede sit
Værelse om tii en Fæstning; han sov ikke mere uden at have
Vaaben under sin Hovedpude, og hans Garderobe var fuld af
Kugler, Krudt og Arkebuser; en fransk Ingeniør lavede ham en
Mekanisme, der tillod ham, naar han laa i sin Sæng, at aabne
og lukke Døren til Soveværelset. Saaledes følte Carlos sig
foreløbig sikker og kunde nu i Ro tænke paa sin Flugt; ti det var
den Udvej, han vilde gribe. Det gjaldt først at skaffe Penge til
Veje. Han mente at have Brug for 600,000 Dukater, og han
sendte i den Anledning to af sine Kammerjunkere ud paa Rejser
til Spaniens forskellige Byer. Lidt senere skrev han til flere af
Castiliens Stormænd og befalede dem at holde sig rede til at
ledsage ham paa en Rejse, som han havde for. Ligeledes
forfattede han Epistler saa vel til Castiliens Stænder som til Europas
Fyrster; i dem alle udviklede han, hvorledes Faderens skammelige
Behandling havde tvunget ham til at flygte. Disse sidste Breve
blev dog ikke afsendte; Stormændene derimod modtog deres og
skyndte sig naturligvis at berette Kong Filip om denne mærkelige
Ordre; der er vel heller ingen Tvivl om, at Kongen har været
fuldstændig underrettet om alle de andre Forholdsregler, som
Carlos havde truffet.

Det var ved Juletid 1567. Filip havde begivet sig ud til
Escurial for her i dette Slot, der tillige var et Kloster, at tilbringe
den hellige Fest; denne Fraværelse var det, at Carlos ønskede at
benytte. Han betroede sine Planer til sin Onkel Don Juan, der
ikke var meget ældre end han selv. Han viste ham, hvor lidt
Filip havde gjort for ham, og hvor meget han, Carlos, kunde
gøre; naar Juan vilde følge ham til Italien, vilde han skænke
ham enten Hertugdømmet Milano eller Kongeriget Neapel. Don
Juan søgte først at snakke Carlos fra disse vilde Planer; da det
ikke vilde lykkes, udbad han sig lidt Betænkningstid og skyndte
sig saa ud til Escurial, hvor han aabenbarede Kongen alt. Kort
efter kom der Underretninger fra anden Side. I Anledning af et
af Paven udskrevet Jubilæum skulde hele den kongelige Familje
nyde Sakramentet den 28de December. Dagen før gik Don Carlos
til Skrifte, men da han betroede sin Skriftefader, at han bar et
dødeligt Had til en Person, som han ikke kunde tilgive, nægtede
Munken ham af denne Grund Absolution. Forgæves forhandlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free