Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Kr. Erslev: Don Carlos hos Schiller og i Virkeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Don Carlos.
83
Schillers Don Carlos brænder af Begejstring, men Begejstringens
Genstand er ikke det enkelte Folk, ikke den enkelte Religion;
det er Menneskeheden, det er Menneskets uforgribelige Rettigheder,
Friheden i Religion og Samfund.
Dette har Schiller ikke fundet i sine Kilder, og at dette
ikke har hjemme i det 16de Aarhundrede, i Religionskrigenes og
den religiøse Fanatismes Tid, det behøver ikke at bevises. Uden
dette sidste Tillæg havde Schillers Don Carlos været vel ikke et
Portræt af den virkelige Carlos, saaledes som vi nu kan trænge
frem til ham, men det havde i det mindste været en Fyrste, der
kunde have levet i det 16de Aarhundrede. Ved derimod at lade
Carlos bæres af det store Humanitetsideal, som først det 18de
Aarhundrede frembragte, har Schiller ganske revet ham bort fra
den Tidsalder, hvori han er anbragt. Og Historikeren, der stræber
at forstaa den virkelige Don Carlos, faar ikke i Schillers Drama
nogen Vejledning dertil.
Men, ganske vist, Schillers Don Carlos er noget mere, noget
uendelig større end et Bidrag til Forstaaelse af Don Carlos og
hans Tid. Det er ikke det historiske Apparat i Dramaet, der
varmer vore Hjærter og vækker vor Begejstring. Det er ikke det,
som Schiller har laant fra andre, men det, som han har skrevet
ud af sig selv, af sit eget Hjærte og sin egen Hjærne. Naar han
skildrer Carlos’ Følelser for Dronningen, saa er det Ord, skrevne
med hans Hjærteblod; som Carlos elskede den, fra hvem Menneskenes
Love adskilte ham, saaledes elskede Schiller i de Aar, da »Don Carlos«
blev digtet, den skønne og lidenskabelige Fru v. Kalb, og han
ønskede at kunne sige som Don Carlos1), at Kærlighedens
Rettigheder er ældre end Altrets Formler. Og det var ikke blot Carlos,
»dem’s feurig durch die Wangen lief, wenn man von Freiheit sprach«;
det gjaldt ogsaa Schiller. Og naar Digteren lader Carlos’ Ideal
renses og vokse, saa er det Schillers egen Udvikling i disse Aar,
der afspejler sig heri. Stræbet efter den egoistiske Lykke træder
tilbage for Arbejdet i Samfundets Tjæneste; Kærligheden til den
enkelte afløses af Kærlighed til Menneskeslægten. Og da Marquis
Posa, denne Johannes den Døber, der spaar om den ny Frelser,
i den store Samtale med Kong Filip aabenbarer sit Hjærtes
hemmeligste Tanker, saa er det Schiller, der taler igennem ham,
’) I den første Samtale med Dronningen. Disse Ord er udeladte i den
endelige Bearbejdelse.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
